Ekspert: "Her er de 3 bedste golfbaner nær Paris"

  • © Private Golf Key

  • © Private Golf Key

  • © Private Golf Key

Ekspert: "Her er de 3 bedste golfbaner nær Paris" fr

Frankrig er blandt andet kendt for "Art de vivre", kultur- og madoplevelser - men vidste du, at landet også byder på nogle af Europas bedste golfbaner? Med mere end 40 golfbaner i "the TOP 200 Continental Europe Ranking" (Golf World 2016) og mere end 100 golfbaner med fantastiske forhold, er der store oplevelser i vente for golfentusiaster.

Men hvor skal man starte og ende, hvis man vil have fransk græs under golfskoene? Vi har spurgt en ekspert, Olivier Odin fra Private Golf Key, der arrangerer golfturneringer og golfrejser for både professionelle og amatører, om hans tre foretrukne golfbaner nær Paris.


Le Golf National

Anlagt i 1990  -  Arkitekter: Hubert Chesneau & Robert von Hagge

36 huller:

  • "Albatros": 18 huller, Par 72, 6300 meter

  • "Aigle": 18 huller, Par 71, 5961 meter

Banen er anekendt som en af de fineste turneringsbaner i Europa af både professionelle og amatører, der har afprøvet deres talent på Le Golf National - og det er her, på "Albatros", Ryder Cup 2018 løber af stablen. Men Le Golf National er ikke kun for internationale topspillere.

Det er en udfordrende golfbane, og selvom der er 6300 meter fra de bagerste tees, er det ikke den største udfordring. Det er derimod de mange forskelligartede slag. På denne bane får du brug for alle dine køller.

Albatros er en god bane, intet er gemt for spilleren, men du skal virkelig "spille" banen for at vinde. Vær aggresiv på de første seks huller, tag chancen for en birdie på det 12. hul og pas på din score på de sidste huller, hvor du kan blive grebet af spændingen.

 

Stade Français Courson

Anlagt i 1991 - arkitekt: Robert von Hagge

36 huller:

  • "Vert - Noir": 18 huller, Par 72, 6557 meter

  • "Lilas - Orange": 18 huller, Par 72, 6184 meter

Stade Français Courson er et sandt mesterværk kun 30 minutter fra Paris: mere end 40 hektarer omgivet af skov og søer. Her kan du opleve fire fantastiske baner à ni huller med både links- og parkland, hvor den største udfordring er de 8 søer, der omgiver golfbanen.

Banen har fået kælenavnet "lille Golf National" for sin smukke form og vellignende design - og det er her den kvalificerende runde til French Open holdes hvert år.

 

Morfontaine

Anlagt i 1913/1927 - arkitekt: Tom Simpson

27 huller:

  • "Grand Parcours": 18 huller, Par 70, 5836 meter

  • "Vallière": 9 huller, Par 36, 2535 meter 

Sjælden, fremragende og privat er de ord, der bedst beskriver Morfontaine Golf Club. Golfbanen ligger et hemmeligt sted en time fra Paris, hvor de heldigste golfspillere får lov til at spille, hvis de har fået en invitation.

Den fuldstændige private bane er kåret som Europas bedste bane og har, som en af få, en lang historie. Den blev anlagt med ni huller i 1913 på en gammel polobane i Vallière-parken, udelukkende til brug for Hertug af Guiche og hans familie. I 1927 blev 18 huller tilføjet, og banen blev åbnet for en snæver kreds af venner og bekendte. 

Morfontaine har bibeholdt sin pragt, og banen er velholdt hele året takket være et af Europas bedste greenkeeping hold.

"Der er mange smukke og kendte golfbaner i verden, men der findes kun ganske få historiske baner, Marfontaine er en af dem," har Golf World skrevet.

 

Du kan læse mere om golfbaner i frankrig på Play Golf in France eller hos Private Golf Key, som foruden at arrangere golf-ferier ved nogle af Frankrigs mest eksklusive golfbaner også kan åbne dørene til andre oplevelser ud over det sædvanlige - både når det gælder gastronomi, kulturoplevelser og den franske art de vivre. Se mere i videoen! 

 

Flere oplysninger

Related videos

 
 

Sponsored videos

 
 
 
 

Bør ses

I nærheden