Rendez-vous i Grenoble

  • © Phovoir

  • © PHOVOIR / Atout France

  • © PHOVOIR / Atout France

  • © PHOVOIR / Atout France

  • © PHOVOIR / Atout France

Rendez-vous i Grenoble 38000 Grenoble fr

Grenoble midt i Alperne

Grenoble er en livlig og imødekommende by, der er omgivet af bjerge midt i Alperne. Den ligger i en slags gryde, hvilket paradoksalt nok gør den til Frankrigs fladeste by. Stendhal skrev, at man kunne se en tinde for enden af alle gaderne. Højsletten i Vercors, tinderne på Belledonne-bjerget og skovene på Chartreuse når næsten helt ind i byen, hvilket præger denne og giver den en meget karakteristisk infrastruktur, og kontrasten til arkitekturen er slående. Grenoble er blevet et europæisk videncenter på forkant med de nyeste teknologier. Man kan ikke undgå at falde for denne hjertelige og indtagende by.

Skal ses

  •  Fæstningen Bastille og svævebanen: Indtag fæstningen til fods eller med svævebane. Udsigten oppefra er uforglemmelig. 
  •  Museer i Grenoble: Musée de Grenoble, Musée Dauphinois, museet i Ancien Evêché, Musée de la Résistance et de la Déportation (frihedsmuseum) og det naturhistoriske museum. 
  •  Magasin – CNAC (center for moderne kunst): Centret er kendt i hele regionen for dets samling af moderne kunst og afholder især midlertidige udstillinger. 
  •  Casamaure: Et pragtpalæ af udstøbt beton 
  •  Der afholdes flere markeder på de maleriske pladser i den gamle bydel: Af disse pladser kan nævnes Herbes, Gordes og Saint-André. 
  •  Det er også i den gamle bydel, man finder markedshallen Halles Sainte-Claire.  
  •  Circuit des fontaines: På denne rute kan man beundre byens gamle og meget dekorative springvand.  
  •  Kvarteret Quartier des Antiquaires: Der er en helt særlig stemning i dette kvarter med de små gyder og farvede husfacader. 
  •  Via ferrata: Grenoble har en via ferrata midt i byen! Skal ses 
  •  Kvarteret Saint-Laurent og bredderne ud til floden Isère: En gåtur langs bredderne udgør en romantisk stund. 
  •  Det gamle Palais du Parlement de Dauphiné: Denne bygning er ladet med regionalhistorie. 

Besøg byen med et Grenoble Pass 

Det er både praktisk og billigt. Kortet giver mange muligheder for både store og små, så man kan se byens mest kendte seværdigheder.  Information og salg på turistkontoret i Grenoble

Fester og begivenheder

  • Marts:  Jazzfestival i Grenoble  
  •  Maj:  Festivalen Arts du Récit 
  •  Juli:  Europæisk teaterfestival, udendørs kortfilmsfestival og sommerfestivalen Cabaret Frappé 
  •  August:  Festival Berlioz og Coupe Icare (drageflyvning) 
  •  November: Cykelløbet 6 Jours Cyclistes de Grenoble, 38ème Rugissants (eksperimenterende musik) og Festival International du Film de Montagne (med sportsfilm fra bjergene) sidst i november 
  •  December: Julemarked og Rencontres Internationales du Cinéma de Montagne 

Transport

 Med fly: Lufthavnen i Grenoble ligger en halv times kørsel med bil ad motorvejen mod Lyon. Der er regelmæssige flyforbindelser til England, Tyskland, Holland, Polen, Sverige og Belgien.
Med tog: Daglige togafgange til de største europæiske byer: Grenoble-Paris (7 direkte TGV-tog om dagen ), Grenoble-Lille-Bruxelles på 3 timer (1 direkte TGV-tog om ugen) samt Grenoble-Paris-Køln på 5 timer og 30 min: 4 TGV-tog om dagen, Grenoble-Turino-Milano på 8 timer: 3 afgange om dagen tur/retur.
Med bil: Grenobles beliggenhed gør det nemt at komme til byen via motorvejene A 48 (Lyon, Valence), A41 (Chambéry, Annecy) og A51 (Marseille).

Nyttige kontakter

Office de Tourisme et Bureau de Congrès de Grenoble
14, rue de la République
38000 Grenoble Cedex
33 (0)4 76 42 41 41
33 (0)4 76 00 18 98
E-mail: welcome@grenoble-isere.info