• Midi Pyrénées - Et væld af oplevelser

    Midi Pyrénées - Et væld af oplevelser - © Maurice Subervie / Atout France

    Midi Pyrénées - Et væld af oplevelser

    Midi Pyrénées - Et væld af oplevelser - © Maurice Subervie / Atout France

  • © Patrice Thébault / Atout France

    © Patrice Thébault / Atout France

  • © Maurice Subervie / Atout France

    © Maurice Subervie / Atout France

  • © Robert Palomba / Atout France

    © Robert Palomba / Atout France

Midi Pyrénées - Et væld af oplevelser

Midi Pyrénées - Et væld af oplevelser 31000 Toulouse fr

Simpelthen storslået. Der er ikke andre ord for seværdighederne Cirque de Gavarnie, Viaduc de Millau, Conques, Rocamadour, Montségur, Canal du Midi og byen Toulouse.

Frankrigs største region er kendt for sin teknologi, sine forhistoriske mindesmærker, og Midi-Pyrénées byder på et væld af oplevelser under en ferie eller på et weekendophold. Nyd den fredfyldte natur ved Canal du Midi, der er optaget som verdensarv af UNESCO, og de forbavsende landskaber omkring Aubrac.

Vovehalsene kan ro i kano og kajak i kløfterne i Tarn eller flyve over Viaduc de Millau i et svævefly eller med en paraglide. Man kan også beundre højderne ved Pic du Midi i Bigorre, der er en af de 24 store naturseværdigheder i Midi-Pyrénées, og besøge Rocamadour, Canal des Deux Mers, Cordes-sur-ciel samt Saint-Cirq-Lapopie.

Pilgrimsruten mod Santiago de Compostela fører forbi mange flotte bygningsværker såsom domkirken Sainte-Marie i Saint-Bertrand-de-Comminges, klostret Sainte-Foy i Conques, kirken Saint-Sernin i Toulouse og domkirken Sainte-Cécile i Albi. Føl den imponerende atmosfære i Lourdes, især omkring og inde i Basilique Notre-Dame-du-Rosaire. Borgruinen Montségur, fæstningen i Foix og Cité Templière de La Couvertoirade vidner om regionens historie.

 

Bordets glæder 

I Midi-Pyrénées kan man kombinere spændende oplevelser med bordets glæder og en god dosis hygge. I Ariège fremstiller man den middelalderlige aperitifvin hypocras, og i ostekælderen i Roquefort får man et indblik i den traditionelle fremstilling af oste.

Midi-Pyrénées er også lige så kendt for foie gras, andebryst  og andeconfit som Sydvestfrankrig. Blandt de mere regionsspecifikke produkter finder man bønner fra Tarbes, lam fra Pyrenæerne samt retterne aligot og garbure, som er en suppe kogt på kål, flæsk og bønner.

Ostene fra Pyrenæerne, der er lavet med ko- eller fåremælk, og kagerne croustade, pastis, fouace og den særlige "gâteau à la broche" (kage bagt på spyd), passer fint til vinene Jurançon, Gaillac og Cahors, men også til et glas Madiran eller Armagnac.

 

Ting at lave i Midi-Pyrénées 

Hele familien kan få forhistorien fortalt på Préhistologia og udforske fremtiden i Cité de l'Espace i Toulouse. Oplev insekternes vidunderlige verden på Micropolis, la Cité des Insectes, og udforsk Jordens indre i grotterne i Bétharram og Gouffre de Padirac.

Midi-Pyrénées byder på andre sportsgrene end rugby. Regionen afholder VM i petanque i Millau, halvmaraton i Toulouse samt flere internationale ridekonkurrencer.

Der er luftballoner og farver på himlen under Montgolfiades i Rocamadour og fyrværkerifestivalen Festival Intercontinental de Feux d'Artifice. I den tidlige sommer er der elektronisk musik til Siestes Electroniques  i Toulouse og jazztoner under Jazz in Marciac, Cahors Blues Festival samt Festival Jazz i Montauban.

Hold en naturskøn og afslappende ferie i regionen med den gamle pilgrimsrute mod  Santiago de Compostela og de smukke Pyrenæere… Her er masser af sol, fest og farver.