Rendez-vous i Vulkanens By (Cité du Volcan) på La Réunion island

  • La Cité du Volcan à La Réunion

    © Cité du Volcan

    La Cité du Volcan à La Réunion

    © Cité du Volcan

  • Tunnel de lave à la Cité du Volcan - Ile de la Réunion

    © Cité du Volcan

    Tunnel de lave à la Cité du Volcan - Ile de la Réunion

    © Cité du Volcan

  • Cité du Volcan - Ile de la Réunion

    © Cité du Volcan

    Cité du Volcan - Ile de la Réunion

    © Cité du Volcan

Rendez-vous i Vulkanens By (Cité du Volcan) på La Réunion island 97418 Plaine-des-Cafres re

Beliggende på Cafres-sletten (Plaine des Cafres) mellem vulkanerne Piton des Neiges og Piton de la Fournaise finder man Vulkanens By, som er et moderne udflugtssted, hvor man på en sjov måde kan blive klogere på øens vulkanske aktivitet. 

Vulkanens By er en genskabelse af det tidligere Vulkanens Hus (Maison du Volcan) skabt i 1992, et vigtigt sted for vulkanologi både for La Réunion og for hele verden, eftersom Piton de la Fournaise er en af jordens mest aktive vulkaner

Et sjovt og lærerigt besøg i hjertet af vulkanerne

Dette nye område på 6000 m2 lader publikum fordybe sig i vulkanernes liv takket være en nyskabende interaktiv måde at bygge et museum op på.

Allerede i indgangspartiet byder en lavatunnel de besøgende velkommen indenfor i jordens indre. Herefter kan man udforske de undersøiske skrænter af Piton de la Fournaise takket være undervandsbåden kaldet Bathyscaphe. 

Der er mulighed for at få en introduktion til studierne af vulkanske fænomener, og en stor del af udstillingerne hjælper de besøgende til at få en større viden om de særheder, der kendetegner den vulkanske ø La Réunion. Nysgerrige gæster kan f.eks. lære om øens udvikling helt tilbage fra dens fødsel for mere end 3 millioner år siden til i dag. 

Gå på højteknologisk eventyr i vulkanens verden

Ved hjælp af nutidens teknologi giver lyde og visuelle effekter de besøgende oplevelsen af at være på besøg i vulkanens indre. Der er især værd at nævne 4D biografen, hvor publikum kan se film på et ekstra bredt lærred og dermed bl.a. beundre de vulkaner, som findes på andre planeter i vort solsystem. 

NAO-robotter står parate til at gøre besøget sjovt for de yngste gæster. Disse små menneskelignende skabninger kan bevæge sig af egen kraft og føre samtaler med gæsterne uden menneskelig indblanding. De kan endda danse, synge og tale forskellige sprog (fransk, engelsk og kreolsk).

Kontaktinformation

La Cité du Volcan
RN3 Bourg Murat
97418 Plaine-des-Cafres

Related videos

 
 

Sponsored videos