Martinique mellem det Caribiske Hav og Atlanterhavet

  • © Antoine Omere / CMT

    © Antoine Omere / CMT

  • © F. Smith / CMT

    © F. Smith / CMT

  • © F. Smith / CMT

    © F. Smith / CMT

  • © D. Giral / CMT

    © D. Giral / CMT

  • © F. Smith / CMT

    © F. Smith / CMT

  • © D. Giral / CMT

    © D. Giral / CMT

  • © Antoine Omere / CMT

    © Antoine Omere / CMT

Martinique mellem det Caribiske Hav og Atlanterhavet Fort de France mq

Martinique er en del af øgruppen de Små Antiller, hvor en vulkansk bjergkæde danner grænsen mellem det Caribiske Hav og Atlanterhavet.

Øen er fantastisk smuk med en alsidig natur: Den nordlige del består af tropisk skov og sorte sandstrande. I den sydlige del finder man derimod gyldne sandstrande og adskillige fredelige bugter med en række små øer, der er meget populære blandt sejlere.

Det er sommer hele året rundt, og passatvindene giver en forfriskende brise, der får de farverige bougainvilleaer, porcelænsroser, allamandaer og andre tropiske blomster til at svaje blidt. Man oplever bedst øens natur ved at forlade den slagne sti og i stedet sejle på floderne i kano eller kajak eller forcere den tætte regnskov på mountainbike.

Bjerget Mont Pelée er med sine 1397 m det højeste punkt på Martinique. Den betagende natur opleves også i bjergene. Caribiens berømteste vulkan har en fantastisk historie og et enestående dyre- og planteliv. 

Man bør også tage sig tid til at besøge de mange museer, hvor man kan få et indblik i Martiniques store mangfoldighed og rige historie.

Øens golfbane, der ligger i Baie des Flamands, er også et besøg værd. Den er tegnet af den kendte arkitekt Robert Trent Jones Sr. og er et af hans smukkeste projekter. Golfbanen ligger ved landsbyen Trois-Ilets og med sine strandbredder, træer, søer, bunkere og andre forhindringer på de 63 hektar falder den godt ind i øens natur. Uden tvivl en af de smukkeste 18-hullers golfbaner i Caribien.

En hel speciel oplevelse får man, hvis man gør ophold i en landsby med en "pitt", der er stedet for hane- og desmerdyrkampe. Inden kampene kan man opleve de traditionelle og farverige ceremonier. Når natten falder på, kan man til rytmerne af de traditionelle danse biguine, mazurka og zouk nyde et glas gammelt rom, øens sande livseliksir, som passer perfekt til en gryderet med gedekid, farseret krabbe, accraer og det kreolske køkkens andre vidunderlige retter.

Gå ikke glip af:

  • Clement-huset
  • Josephines badekar
  • Museet Pagerie på Trois-Ilets
  • Vandreruten Trace des Jésuites
  • Mont Pelée
  • Balata-haven

Praktiske oplysninger:

Hovedby:

Fort-de-France.

Indrejseformaliteter:

Der kræves ikke visum, kun id-kort. Hvis man har til hensigt at besøge andre caribiske øer, kræves der pas. Et gyldigt pas er tilstrækkeligt for borgere fra andre lande for et op til tre måneders ophold på Martinique.

Tidsforskel i forhold til Paris:

-5 timer om vinteren, -6 timer om sommeren.

Møntfod:

Euro.

Klima:

Tropisk, tempereret.

Gennemsnitstemperatur:

26° C.

Flyforbindelser:

Der er daglige flyforbindelser mellem Martiniques lufthavn Aimé Césaire og Paris' to lufthavne. Flyvetid: ca. 8 timer.

Følgende luftfartsselskaber flyver mellem Martinique og Paris: Air FranceAir Caraïbes, Corsair og XL Airways.

 

Fra Martinique er der forbindelse til flere øer i Caribien, bl.a. Saint-Domingue, Barbados, Saint Lucia, Guadeloupe, Saint Martin og Porto Rico.

 

American Eagle og Air Canada flyver ligeledes fra Martiniques lufthavn Aimé Césaire til USA og Canada, enten direkte eller med mellemlanding.

Det er endvidere muligt at komme til Martinique dagligt fra Guadeloupe, Dominica og Saint Lucia.

 



Related videos

 
 

Sponsored videos