• © © Parc national du Mercantour

    © © Parc national du Mercantour

  • © © Parc national du Mercantour

    © © Parc national du Mercantour

  • © © Parc national du Mercantour

    © © Parc national du Mercantour

  • © © Parc national du Mercantour

    © © Parc national du Mercantour

Nationalpark Mercantour - 68.500 hektar uspoleret natur!

Nationalpark Mercantour - 68.500 hektar uspoleret natur! 06000 mercantour fr

Nationalparken Mercantour ligger i Alpes-Maritimes og dækker et areal på 68.500 hektar, hvor landskabet veksler mellem klipper, dale, små bugter, søer, højsletter og tætte skove - et sandt vandreparadis! 

Den stor nationalpark Mercantour har en mangfoldig og enestående natur, der kan forklares ved beliggenheden nær bjergene og havet, hvilket resulterer i et særligt mikroklima, der både er mildt som i alle Middelhavsregionerne og køligt som i bjergene.

Området fik status som nationalpark i 1979 på grund af det rige dyre- og planteliv, de smukke landskaber, den uforstyrrede natur og regionens kulturarv og historie. Mercantour har en fauna og flora, der er unik på verdensplan, samt utrolig forskelligartede landskabstyper, der går fra olivenlunde og alpegræsgange til skove med lærketræer og sneklædte bjergtinder.

Den unikke flora består af 2000 plantearter, hvoraf de 40 kun findes her, og parkens dyreliv gemmer på blandt andet gemser, ulve, bjerggeder og murmeldyr. Den uberørte natur kan nydes om sommeren og tiltrækker mange skiløbere om vinteren.

 

Oplev de høje tinder og de gamle hulemalerier

Mercantour er den eneste franske nationalpark, der ligger højt oppe i bjergene. Herfra er man en time fra havet i et enestående og fredet naturområde med høje tinder, der når op i en højde af 3000 m, mange gletsjersøer og seks egnstypiske dale!

I midten af parken finder man Vallée des Merveilles, hvor man har opdaget mere end 30.000 hulemalerier fra 2500 år før vor tidsregning. Hulerne blev brugt til hellige, hedenske ritualer af vores forfædre, der var hyrder og agerbrugere.

 

Gode idéer til vandreture

  • Vallée de la Vésubie: Circuit de Trecolpas / denne middeldistancerute afgår fra Boréon – højdeforskel +500/-500 – varighed 4 timer
  • Vallée de la Roya: Vallée des Merveilles / en middeldistancerute med adgang fra Tende – højdeforskel +1000/-1000 – varighed 8 timer
  • Vallée de la Tinée: Baisse du Druos / middeldistancerute med afgang fra Station d’Isola 2000 – højdeforskel +600/-600 – varighed 4 timer