Normandiet: Impressionismens vugge

  • © P.Jeanson

  • © E.Bernard

  • © OT Le Havre - Pixell

  • © E.Lorang

  • © C.Coquilleau

  • © Jonathan - Fotolia

Normandiet: Impressionismens vugge 76000 Rouen fr

Normandiet anses for at være impressionismens vugge. Det var i Le Havre, at Claude Monet i 1872 malede det berømte værk ”Impression, soleil levant” (Indtryk, solopgang), som gav retningen sit navn. Kunstelskere fra hele verden valfarter i øvrigt stadig til Giverny, hvor Monet boede i adskillige år.

Men Giverny er ikke det eneste sted, der tiltrak de impressionistiske malere. De forskelligartede normanniske landskaber med forrevne klippekyster, strande med et særpræget og næsten mystisk lys samt de mange kirker og klostre er foreviget på et utal af malerier.

Dieppe blev det første samlingspunkt for impressionisterne. Renoir, Courbet, Blanche, Monet, Pissarro og Eva Gonzalès mødtes ofte i byen.

Le Havre var et knudepunkt for den kunstneriske kreativitet med Millet, Boudin, Turner, Jongkind og den unge Monet, før byen blev kendt for sin moderne arkitektur af Auguste Perret.

Etretat og dens smukke klipper findes på adskillige impressionistiske mesterværker, og Rouen har inspireret mange kunstnere på grund af sin imponerende katedral med den oplyste facade.  

Eugène Boudin, der oplærte Claude Monet i friluftsmaleriet, blev født i Honfleur, som spillede en stor rolle for den tidlige impressionisme, og mange malere har brugt stedets helt særegne stemning. Badebyen er forblevet en uophørlig inspirationskilde, hvilket de mange kunstnerværksteder og gallerier vidner om.

Til sidst er der selvfølgelig Giverny, der anses for at være impressionismens vugge. Monet valgte at bo og male i denne lille landsby, og det var her, han skabte nogle af sine mest kendte værker.

Hele landsbyen, haven og huset med sine møbler og dekoration giver stof til dagdrømmerier, og haven tager sig forskelligt ud i takt med årstiderne.

Festivalen "Normandie Impressionniste"

Festivalen "Normandie Impressioniste" løb af stablen for første gang i 2010. Denne store kulturbegivenhed fejrer de tætte bånd, der forbinder Normandiet med den berømte kunstretning. Der afholdes koncerter og flotte udstillinger med musik, fotos, moderne kunst og videokunst samt festlige arrangementer (baller, dans, frokost i det grønne mm.), og den første udgave blev en stor succes.  

 Yderligere information om impressionismen 

 

Flere oplysninger

Related videos

 
 

Sponsored videos