Rendez-vous på Soulages-museet i Rodez (Aveyron)

  • © RCR – Rodez agglomération / Jean-Louis Bories

  • © RCR – Rodez agglomération / Jean-Louis Bories

  • © RCR – Rodez agglomération / Jean-Louis Bories

  • © RCR – Rodez agglomération / Jean-Louis Bories

  • © RCR – Rodez agglomération / Jean-Louis Bories

  • © RCR – Rodez agglomération / Jean-Louis Bories

  • © Rodez agglomération / Musée Soulages / Bernard Bonnefon

  • © Rodez agglomération / Musée Soulages / donation Pierre et Colette Soulages

Rendez-vous på Soulages-museet i Rodez (Aveyron) avenue Victor Hugo 12000 Rodez fr

Et skrin for moderne kreation

Byen Rodez i Aveyron i det sydlige Frankrig er stolt af at være fødeby for en af landets største nulevende kunstnere, Pierre Soulages.
Kunstneren var stærkt knyttet til sin hjemegn. Et bevis herpå er donationen på hele 500 værker, som nu har hjemme i det museum, der bærer hans navn, og som åbnede i 2014.
Denne kulturinstitution i verdensklasse genfortæller Pierre Soulages' karriere. Han er i øvrigt den første franske kunstner, som har fået tilegnet et museum, mens han stadig var i live.


En mangefacetteret kunstner

"Maleren med forkærlighed for sort", som nogle kalder ham, er en kunstner, hvis moderne værker spænder bredt: fra trykte værker (raderinger, litografier, serigrafier), over værker i glas, bronze og kobber, til malerier på lærred og papir. Det er i sandhed en imponerende kunstnerisk karriere, som bliver præsenteret på det 2500 m2 store museum.


Rusten facade

Selve bygningen er overraskende.
5 kubusser dækket af rustent og patineret cortenstål, som minder om farvenuancerne i Soulages' malerier på papir "nøddehaserne" (et af kunstnerens hovedværker).
Bygningen leder desuden tankerne hen på den rosa sandsten fra domkirken Notre-Dame de Rodez, som knejser stolt med de kalkholdige plateauer og Cevenner-bjergene som baggrund.


Spotlys på den sorte farve

Fra grønne landskaber til sort. Springet er ikke så langt, og en gennemgang af museet viser tydeligt, at denne farve spiller en helt særlig rolle i kunstnerens værker.
Den sorte farve leger gemmeleg med lyset på lærrederne af hans 20 berømte Outrenoirs-værker, som er meget sigende for kunstneren, der også elsker at blande kunst fra forskellige tidsaldre. F.eks. har han skabt 104 mosaikruder i klosteret Sainte-Foy de Conques (11. århundrede) til ære for dette hellige sted, som i hans ungdom inspirerede ham til at begynde at male.


Et sted for kreativitet og lærdom

Ud over sit kulturelle formål er museet og dets omkringliggende grønne områder samtidig et sted, hvor mennesker mødes for at have det sjovt og for at blive klogere, og hvor nye kunstnere promoveres med midlertidige udstillinger.

Adresse

Musée Soulages
Jardin du Foirail
Avenue Victor Hugo
12000 Rodez