Værd at vide om Mayotte

  • © Atout France/Pierre−Yves David

Værd at vide om Mayotte Mamoudzou yt

Mayotte er den sydligste ø i Comorerne og ligger i Mozambiquekanalen i den sydvestlige del af Det Indiske Ocean.

Med sin beliggenhed mellem Afrika og Madagaskar har Mayotte et enestående plante- og dyreliv.

Der vokser baobabtræer, tulipantræer fra Gabon og endda Takamakatræer overalt i både de fugtige og tørre skove. Man finder også ylang-ylang-træet og smukke vilde orkideer, som der findes næsten 50 arter af på Mayotte, blandt andet vaniljeorkidéen.

Øen overrasker med sit mangfoldige og vilde dyreliv: makien, en lemurrart, der kun findes på Mayotte, og flyvende hunde, en stor flagermusart, som flyver både om dagen og natten.
Som turist ser man bedst det rige dyreliv ved at følge de mange lange vandrestier rundt om øen, ca. 100 km i alt, hvor man kan beundre den fantastiske natur, opdage den fascinerende geologiske historie, fordybe dig i Mahori-naturen og møde de gæstfrie indbyggere.

En af Mayottes vigtigste attraktioner er koralrevet, der omgiver en af verdens største lukkede laguner. Mayotte-lagunens dobbelte koralrev er unikt.

 Selve lagunen er afskærmet fra havet og er en oase for et meget forskelligartet dyre- og planteliv.

Den danner et naturligt akvarium, hvor farverige fisk lever side om side med store havpattedyr, og der er rig mulighed for at se det exceptionelle liv under havets overflade.

Mayotte byder også på en af naturens smukkeste oplevelser: pukkelhvaler, der opdrager deres nyfødte.

Flere delfintyper ses både i og uden for lagunen. Dyrene opfører gerne deres vandballet eller spiller en symfoni. 
På Mayotte kan man også observere havskildpadder. At svømme rundt blandt dem eller se dem lægge æg er blandt de mere enestående oplevelser, man kan få på denne laguneø.

Mayotte har en mangesidet kultur med diverse strømninger: afrikansk, persisk, asiatisk, madagaskisk, europæisk og arabisk. Mødet mellem de forskellige verdener og civilisationer har skabt en rig og autentisk kultur, hvor man forstår at more sig. Således finder der hvert år talrige religiøse, kulturelle, folkloristiske og sportslige arrangementer sted på Mayotte.

Gå ikke glip af

  • Saziley naturreservatet
  • Øerne Choazils og M’tzamboro
  • Mont Choungui
  • Naturreservatet "la Passe en S"
  • Dæmningen Combani og dens ylang-ylang-plantager

Praktiske oplysninger


Hovedby:

Dzaoudzi.

Indrejseformaliteter:

Der kræves ikke visum for borgere i EU, EØS og Schweiz. Id-kort eller gyldigt pas er tilstrækkeligt.

Tidsforskel i forhold til Paris:

+2 timer om vinteren, +1 time om sommeren.

Møntfod:

Euro.

Klima:

Tropisk, fugtigt.

Gennemsnitstemperatur:

25° C.

Flyforbindelser:

Man kommer nemmest til Mayotte ved at mellemlande på øen Réunion, hvortil der er flyforbindelse fra Paris to gange om dagen med Air France.

Ruten Réunion - Mayotte beflyves af Air Austral, Kenya Airways via Nairobi, Comores Aviation og - mindre hyppigt - Air Madagascar.

Selskabet Corsairfly beflyver ligeledes øen i skoleferierne juli-august og december.

 

Related videos

 
 

Sponsored videos