Værd at vide om Saint Barthélemy

  • © Laurent Benoît / CTTSB

  • © Laurent Benoît / CTTSB

  • © Laurent Benoît / CTTSB

  • © Laurent Benoît / CTTSB

Værd at vide om Saint Barthélemy gp

En lille tropeø, hvis navn ofte er nævnt i bladene. Man tror, man kender den, ligesom man tror, at man ved alt om berømthedernes liv. Og det er rigtigt, at mange har valgt Saint Barthélemy som deres yndlingsferiested på grund af øens ægte atmosfære, dens uberørte dyre- og planteliv, den behagelige livsstil og sidst, men ikke mindst, indbyggernes og de faste gæsters naturlige diskretion.

Saint-Barthélemy nyder desuden godt af en særlig kvalitet: adgangsbegrænsning. Femogtyve kvadratmeter kan ikke modtage millioner af turister.

I højsæsonen overstiger antallet af turister aldrig antallet af indbyggere. Der er ingen risiko for, at man må trænges om pladsen, uanset om det er på Gustavia-kajen, hvor verdens smukkeste både lægger til, eller på øens knap tyve strande, hvoraf mange kun kan nås til fods eller fra søsiden.

Det største af de 30 hoteller har således kun 80 værelser, der alle er helt exceptionelle. Det mindste hotel, der er en oase af fred og elegance under palmerne, har kun otte, hvilket er færre end i de fleste af øens faste gæsters villaer eller i nogle af de yachter, der lægger til i bugterne. Der er stadig velbevogtede hemmeligheder.

Lad os afsløre nogle af dem, eller kom selv og opdag dem.

Gå ikke glip af

  • Tur til fods til Colombier-stranden
  • De naturskabte svømmebassiner ved Grand-Fonds
  • Besøg i Gustavia
  • Grande Saline-stranden

Praktiske oplysninger

Hovedby: Gustavia.

Indrejseformaliteter:
Der kræves ikke visum for borgere i EU, EØS, Andorra, Monaco og Schweiz. Id-kort er tilstrækkeligt. Der kræves pas, hvis man har til hensigt at besøge andre øer i Caribien.
For borgere i andre lande og kun ved ophold i under tre måneder er et gyldigt pas tilstrækkeligt.

Tidsforskel i forhold til Paris: -5 timer om vinteren, -6 timer om sommeren.

Møntfod: Euro.

Klima: Tropisk, tørt.

Gennemsnitstemperatur: 25° C.

Flyforbindelser:

Man kommer til øen via Saint Martin og Guadeloupe.
Air Caraïbes flyver mellem Saint Barthélemy og øen Saint Martin, som har flyforbindelser til Europa med Air France og KLM. Der er hyppige pendulflyvninger, og turen tager kun 10 minutter.
Der er også direkte fly til Guadeloupe, men de fleste kommer via Saint Martin. Herfra er der charterflyvninger og to færger om dagen (afgang fra Marigot).

 

ge flyvninger fra Paris Roissy Charles de Gaule (CDG).

Related videos

 
 

Sponsored videos