Opskrift: prøv de små lækre Cannelés-kager fra Bordeaux

Så er det blevet tid til en bageopskrift fra Bordeaux, nemlig på de små lækre cannelés-kager der er sprøde uden på og bløde og svampede inden i. Vi har fået bloggeren Mé Lous opskrift, som opfordrer til at prøve opskriften sammen med børnene….

Cannelés er endnu et resultat af den franske bagekunsts kreativitet, for inspirationen til de små karamelliserede kager er nemlig kommet af pandekagedej! Madbloggeren Mé Lou er ”dronningen” af fransk bagværk som brioche, pain au chocolat, chaussons aux pommes, tarte au flanc og farvede marengs og giver os her sin opskrift på cannelés med smag af vanilje og rom. For at bage kagerne skal man bruge nogle særlige cannelé-forme som typisk fås i enten kobber eller silikone.

Det skal du bruge:

  • ½ liter mælk
  • 125 gram mel
  • 125 gram sukker
  • 2 æggeblommer
  • 2 æg
  • 30 gram smør + smør til forme
  • ½ vaniljestang
  • 10 milliliter rom

Først skal dejen blandes og hvile natten over:

  • Bring mælken i kog med den åbne vaniljestang. Lad mælken køle af, tag vaniljestangen op men skrab vaniljekornene ned i mælken.
  • I en skål blandes mel, sukker, æg, rom samt det smeltede smør man forinden lader køle lidt ned
  • Tilsæt herefter mælken og lad dejen hvilke i køleskabet natten over.
  • Næste dag røres dejen let rundt hvorefter den efterlades ved stuetemperatur i en halv til en hel time. I mellemtiden kan ovnen forvarmes på 270 grader.
  • Smør formene med smør og fyld dem op så dejen dækker ¾ dele af formen.
  • Sær dem i ovnen ved fuld varme i cirka 10 minutter og skru herefter ned for ovnen i cirka 35-40 minutter (denne bagningstid passer til forme der er cirka 4 centimeter høje. Er dine formen mindre skal kagerne bage kortere tid.)
  • på den danska versionen av cenneles, så står det ikke att man ska sänka temperaturen fra 270, till 200 grader efter 10 minuter. måske bra att lägga till

Kagernes konsistens skal være karamelliserede mørkebrune udenpå og indeni skal de være dejlig bløde og luftige. God fornøjelse med dine cannelés, der også smager rigtig godt på deres hjemegn i Nouvelle-Aquitaine, Bordeaux!

Her ligger Bordeaux