Eiffeltårnet

  • 1er etage - pavillon Ferrie

    © E.Livinec / SETE

    1er etage - pavillon Ferrie

    © E.Livinec / SETE

  • 2eme etage de nuit

    © E.Livinec / SETE / Tour Eiffel – illuminations – Pierre Bideau

    2eme etage de nuit

    © E.Livinec / SETE / Tour Eiffel – illuminations – Pierre Bideau

  • Pavillon Ferrie

    © E.Livinec / SETE

    Pavillon Ferrie

    © E.Livinec / SETE

  • Tour Eiffel depuis l'avenue Gustave Eiffel

    © E.Livinec / SETE

    Tour Eiffel depuis l'avenue Gustave Eiffel

    © E.Livinec / SETE

  • Tour Eiffel illuminee depuis Champs de Mars

    © E.Livinec / SETE / Tour Eiffel – illuminations – Pierre Bideau

    Tour Eiffel illuminee depuis Champs de Mars

    © E.Livinec / SETE / Tour Eiffel – illuminations – Pierre Bideau

  • Tour Eiffel illuminee depuis Champs de Mars

    © E.Livinec / SETE / Tour Eiffel – illuminations – Pierre Bideau

    Tour Eiffel illuminee depuis Champs de Mars

    © E.Livinec / SETE / Tour Eiffel – illuminations – Pierre Bideau

Eiffeltårnet Avenue Gustave Eiffel 75007 Paris fr

Jerndamen byder dig velkommen

Hun er ubestrideligt Frankrigs førstedame, men hun bor ikke i et stort palæ. Seinebreden er hendes kongedømme siden 1889, og på Trocadero-parkens græstæppe giver alle hende den opmærksomhed, hun fortjener. Du har nok allerede gættet, at den omtalte dame er Eiffeltårnet, symbolet på Frankrig og Paris' vartegn.

300 meter i højden

Når man står foran "den smukke giraf i blonder" (som digteren Jean Cocteau yndede at kalde tårnet), kan man ikke lade være med at spærre øjnene op.
Eiffeltårnet står stolt og rankt, nærmest med en invitation til at klatre op i det, til at beundre dets indre, under jernbuerne.
Belønningen venter på toppen. At skue ud over Paris fra 300 meters højde er en unik fornemmelse, som man især fortjener, hvis man har været så frisk at tage de 1.665 trin, det kræver at forcere trapperne op. De magelige, og de der nyder suget i maven, kan tage glaselevatorerne. Tre etager med hver sin udsmykning og udsigt.

Restauranten Jules Verne

Den ultimative følelse af lykke? Erklære sin kærlighed med verdens mest romantiske by som vidne. Og hvorfor ikke gribe muligheden for at nyde en uforglemmelig gastronomisk aften på restauranten Jules Verne i 125 meters højde på tårnets 2. etage. Lidt højere oppe finder man tårnets øverste etage, hvor man næsten kan røre skyerne, mens man nyder den fantastiske 360 grader panoramaudsigt over Paris i 276 meters højde.
Så er det tid til at komme ned på jorden igen. Men hvorfor ikke besøge tårnets lidt oversete 1. etage, hvor der venter dig en overraskelse. Træd ud på det gennemsigtige glasgulv 57 meter over jorden og få følelsen af at gå rundt i luften. Husk også souvenirbutikken, hvor du kan få et minde med hjem.

Et kontroversielt projekt

Det er underligt at tænke på, at alle disse magiske øjeblikke måske aldrig ville have fundet sted. Modstanden mod ideen om at opføre tårnet i forbindelse med Verdensudstilling i Paris i 1889 var overvældende. Gustave Eiffel måtte forsvare sit projekt med næb og kløer.
En gruppe kunstnere betegnede tårnet som "unødvendigt" og "grimt". Gustave Eiffel svarede, at tårnet er et symbol på nutidig videnskab opført til ære for Paris.
De kritiske røster stilner dog af, og efter 2 år, 2 måneder og 5 dages konstruktion kan Eiffel præsentere sit værk, der fremstår som et eksempel på fransk knowhow på grænsen af fysikkens love.
Eiffeltårnet modstår blæsevejret, og i 1920'erne bliver det symbolet på moderne tider og teknologisk fremskridt.

Den forførende jerndame

På Champ-de-Mars foran tårnet bliver man som barn igen, når man efter solnedgang kan betragte den smukke dame glimte og blinke.
Ved særligt festlige lejligheder leger hun endda med ilden, f.eks. på nationaldagen 14. juli, hvor et stort festfyrværkeri oplyser himlen og tårnet. Og på trods af sin høje alder og de mange besøgende har hun ikke en eneste rynke.
I slutningen af sidste århundrede (1985-1990) undergik Eiffeltårnet en mindre ansigtsløftning: 4 nye elevatorer (en i hver fod), et vægttab (1.343 ton) samt nye lysdekorationer så tårnet kan blive ved med at være den fornemste repræsentant for lysenes by Paris.

Adresse

Tour Eiffel
Champ de Mars
5 Avenue Anatole France
75007 Paris 

Bestil tid for at komme op i tårnet her og undgå kø.

Related videos

 
 

Sponsored videos

 
 
 
 

Bør ses

I nærheden