Hvad hvis de bedste rejseoplevelser ligger i det uventede? Når man er i Frankrig, må man en gang imellem lægge det fastlagte program til side og lade sig overraske. Så hvorfor ikke mellemlande på filmfestivalen i Cannes på vejen mod den franske Riviera? God idé - med lidt held støder jeg på Tarantino eller Pedro Almodóvar ...
I sidste øjeblik inviterer Anne, en barndomsveninde, mig til Cannes under filmfestivalen. Storhedsvanvid, røde løbere, gallafester ... Og oven i købet med mulighed for at gå op ad trapperne? Jeg tvivler ikke et sekund.
Dag 1: Jeg holder udkig allerede i flyet. Man ved aldrig. Måske gemmer Catherine Deneuve sig bag sine sorte solbriller på første klasse. Nej. Ingen berømtheder i sigte. Men i lufthavnen i Nice møder jeg en gammel ven, som byder mig på en aperitif og en socca. Han tager mig med til Pipo, som er lidt af en institution i Nice, hvor vi smager på disse kikærtepandekager, der tilberedes på stedet og drysses med peber. Udsøgt!
Dag 2: Jeg vågner sent. Min veninde Anne har allerede fire festivaldage bag sig. Hun siger til mig: ”Jeg orker ikke alle de mennesker i dag” og foreslår en kulturel dag med et besøg på Fondation Maeght de Saint-Paul-de-Vence. Jeg lader mig overtale og opdager med stor glæde de moderne kunstsamlinger i denne højt beliggende lille perle: Giacometti, Miró, Braque, Chagall, Fabrice Hybert, jeg ved ikke længere, hvor jeg skal kigge hen.
Dag 3: Det øser ned udenfor. Det er mit sædvanlige held. Jeg som havde regnet med at gå til stranden ved Martinez for at være med til kritikerugens cocktail, hvor jeg på mirakuløs vis var kommet med på gæstelisten ... Sådan kan det gå. Vi kører til Grasse i stedet for at mærke duften af blomster og nyklippet græs på Galimard og Fragonard med guidede besøg og duftværksteder på programmet.
Dag 4: Solen er fremme igen! Jeg har slet ikke lyst til at sætte mig ind i en mørk sal for at se den seneste film af Haneke. Vi kører til Cap d’Antibes, hvor vi finder en lille bugt ind til det legendariske hotel Eden Roc. Vi skulle have haft kikkert med for at kunne se berømthederne, der gemmer sig der. I stedet dykker vi fra klipperne for at finde søsnegle mellem stenene. På tilbagevejen standser vi ved hotellet Belles Rives, hvor man kan støde på Fitzgeralds spøgelse, med en cocktail i hånden og intet andet end Middelhavet foran sig.
Dag 5: Anne taler om en frokost med kendte kvinder på restaurant La Guérite på øen Sainte-Marguerite. Det lyder interessant! Det eneste problem er, at man i havnen fortæller os, at den næste færge ikke går før end kl. 14 ... Det var ærgerligt! Når vi endelig når frem til øen, så er alle de kendte allerede taget afsted igen. Hov, var det ikke Angelina Jolie, der gjorde tegn til mig på en båd, der sejlede i den anden retning? Tilbage er der blot en drømmekulisse, og på menuen er der hummer og saltindbagt havbars, som til gengæld får os til at falde bagover. På den franske Riviera finder man ikke altid glamour, dér hvor man forventer den.