• Côte d’Azur: Her skal du spise & sove på den Franske Riviera

    Markedet i Nice - © Ida Solvejg Richardt Schulin-Zeuthen

    Côte d’Azur: Her skal du spise & sove på den Franske Riviera

    Markedet i Nice - © Ida Solvejg Richardt Schulin-Zeuthen

  • Côte d’Azur: Her skal du spise & sove på den Franske Riviera

    Markedet i Nice - © Ida Solvejg Richardt Schulin-Zeuthen

    Côte d’Azur: Her skal du spise & sove på den Franske Riviera

    Markedet i Nice - © Ida Solvejg Richardt Schulin-Zeuthen

  • Côte d’Azur: Her skal du spise & sove på den Franske Riviera

    Østers med kaki-frugt - © Ida Solvejg Richardt Schulin-Zeuthen

    Côte d’Azur: Her skal du spise & sove på den Franske Riviera

    Østers med kaki-frugt - © Ida Solvejg Richardt Schulin-Zeuthen

  • Côte d’Azur: Her skal du spise & sove på den Franske Riviera

    Beachcomber French Riviera - © Ida Solvejg Richardt Schulin-Zeuthen

    Côte d’Azur: Her skal du spise & sove på den Franske Riviera

    Beachcomber French Riviera - © Ida Solvejg Richardt Schulin-Zeuthen

Côte d’Azur: Her skal du spise & sove på den Franske Riviera

Côte d’Azur: Her skal du spise & sove på den Franske Riviera nice fr

Skal du til Cannes, Nice eller Antibes Juan-les-Pins? Her er vores bedste tips til hoteller og restauranter!

Når man endelig er på ferie, skal man have det bedste af det bedste – især når det gælder mad og overnatning. Det behøver ikke nødvendigvis at være det dyreste – ofte handler det om stemning og det personlige touch.
Her får du nogle af vores favoritter på Côte d'Azur!

 

Når maven rumler – her skal du spise

La Closerie/Pâtisserie Cottard – Antibes bedste kager

Står menuen på picnic eller drømmer du om en frokost af de fineste råvarer, så er Christian Cottards restaurant & konditori et oplagt stop. Cottard har vundet den prestigiøse titel "Meilleur Ouvrier de France", som gives til landets dygtigste håndværkere – og hvis der er noget, han kan, så er det at lave kager! Her får du mad til fornuftige priser og byens bedste kager.

8, Boulevard Dugommer – Antibes
www.patisserie-cottard-antibes.fr


Le Tube Restaurant – trendy og afslappet restaurant i Cannes

Er du til god mad, afslappet stemning og et trendy interiør, så er Le Tube svaret på dine drømme. Restauranten ligger gemt i en hyggelig smøge tæt på den kendte promenade La Croisette og byder på en terrasse, et åbent køkken, trendy interiør, udsøgt mad, afslappet stemning og gode cocktails.

10, rue Florian – Cannes
www.le-tube.com/en/


Le Tredici – fransk/italiensk førsteplads i Cannes

 Folket har talt – den nyåbnede Le Tredici, der er drevet af et fransk/italiensk par, erobrede i løbet af få måneder pladsen som Cannes' bedste restaurant, ifølge Tripadvisors brugere. Her får du enkel mad fra middelhavskøkkenet med lækre råvarer til rimelige priser og gemt væk fra alle turistfælderne.

13, rue Louis Perrissol – Cannes

https://www.facebook.com/Tredicisuqet/


Les Sens - Nice

 En sikker vinder i Nice er restauranten Les Sens, som da også er nævnt i Michelin-guiden. Restauranten byder på lækker bistromad med et twist, rå omgivelser, præcis servering og uformel stemning. Glem ikke at smage deres legendariske citron-soufflé – den fås ikke bedre!

37, Rue Pastorelli – Nice

www.les-sens-nice.fr


Cuisine Nissarde - Smag på Nice

 Hvis du vil smage på det lokale køkken, når det er bedst, så hold øje med mærket "Cuisine Nissarde", der er givet til 22 restauranter i Nice, der serverer traditionel mad fra området. Du kan se en liste med restauranterne her:

http://en.nicetourisme.com/nice-s-cuisine


Mikuy by Anne Sallé - Den ultimative gastronomiske oplevelse i Nice

 Hvis du er et rigtig madøre, så und dig selv den ultimative gastronomiske oplevelse i Nice. Journalisten og kogebogsforfatteren Anne Sallé arrangerer en række forskellige gastronomiske oplevelse – tag for eksempel med en stjernekok på markedet, lær at købe de bedste råvarer og se bagefter, hvordan han tilbereder dem til et lækkert måltid, som du selvfølgelig får lov at spise.

http://mikuy.fr/

Læs også: Aktiv ferie: 5 udfordrende oplevelser på Côte d'Azur


 

Tid til forkælelse - her skal du sove

Grand Hôtel Le Florence – honning, økologi og shopping midt i Nice

 Hvis du vil sove med grøn samvittighed er det trestjernede Grand Hotel Le Florence et oplagt bud. Ægteparret bag hotellet er meget passionerede, når det gælder miljøet, og hotellet har fået EU's økologi-mærke. De har for eksempel bistader på taget og laver deres egen lækre honning, du kan smage til morgenmaden. Og så ligger det midt i Nice – perfekt, hvis du skal på shopping.

3, rue Paul Déroulède – Nice

www.hotel-florence-nice.com


Beachcomber French Riviera – spa-paradis og tennis-akademi i topklasse

 Drømmer du om en weekend-get-away? Uanset om du er til tennis og fitness eller afslapning og forkælelse er det firestjernede Beachcomber French Riviera et oplagt bud. Resortet ligger en halv time fra vandet i forbindelse med et af Europas største tennis-akademier, der er grundlagt af Serena Williams' træner Patrick Mouratoglou.

Her får du adgang til 34 tennisbaner og topprofessionel undervisning. Der er desuden et 200 m2 fitnesscenter og et 700m2 spa med højteknologiske behandlinger, en restaurant – og så selvfølgelig en lækker pool formet som en tennisketcher.

3550, route des Dolines – Biot Sophia Antipolis

www.hotel-resort-frenchriviera.com


Hôtel Le Canberra – En oase med perfekt beliggenhed i Cannes

 I gåafstand fra vandet, restauranterne og de bedste butikker finder du en lille oase med palmer, terrasse og pool. Hôtel Le Canberra er firestjernet luksus med perfekt placering, for dig der vil opleve Cannes til fods.

120, rue d'Antibes – Cannes

www.hotel-cannes-canberra.com 

Related videos

 
 

Sponsored videos