En kort historie omkring kagekunsten

  • © Cedric Helsly

En kort historie omkring kagekunsten

Det var i middelalderen, at man begyndte at adskille kokken fra bageren. Den første is og de første vandbakkelser (opfundet af Popelini) blev serveret til Katarina Medici og Henrik 2.'s bryllup.  I det 17. årh. bragte Anna af Østrig chokoladen til det spanske hof, man serverede stablede kager på Versailles, og Chantilly-cremen blev opfundet af Vatel. Men den franske bagekunst udviklede sig først for alvor i det 19. årh. I dag videreudvikler de kendte konditorer mange af de klassiske kager.  Pierre Hermé, Philippe Andrieu, Christophe Michalak, Christophe Felder og Philippe Conticini rejser verden rundt med deres kreationer, som de sælger i luksuøse butikker. 


Her følger en liste over de 10 mest kendte franske kager

- Tarte tatin - Paris-Brest 

- Religieuse 

- Eclair

Mille-feuille

- Makroner

- Saint-Honoré

- Opéra

- Citron og marengstærte

- Fraisier.

 


Bagerkurser

- I Paris og Strasbourg arrangeres der bagerkurser med den tidligere konditor på Hotel Crillon, Christophe Felder.

- I Lyon tilbyder Sébastien Bouillet temakurser på sin nye skole "Gâteau Ecole".

- I Vallée du Rhône underviser chokoladefabrikanten Valrhona i at fremstille éclairs, makroner og de klassiske kager saint-honoré, opéra, mille-feuille m.m.


Gode bagerier i Paris og andre steder i Frankrig

- La Pâtisserie des Rêves i Paris: Philippe Conticini fornyer klassikerne.

- Sève i Lyon: Bageren og konditoren Richard Sève tilbyder sine originale kreationer i fire butikker i byen Lyon. 

- Les Douceurs de Louise i Bordeaux: Philippe Andrieu skaber éclairs med frugt, makroner og meget mere.

- Intuitions i Cannes: Jérôme de Oliveira, der har vundet VM i kagekunst, sælger alle de kendte klassikere såsom paris-brest, citron- og marengstærte, fraisier og tropézienne.