Golf med mere

  • © R-Cast

Golf med mere

Golf er en sport, der fornøjer både venner og familier på ferie. 

 

Golf og shopping

Benyt dig af ferien til at shoppe i byernes stormagasiner eller købe kunsthåndværk og regionale produkter i de mindre byer og i vinområderne. Frankrig har simpelthen alt for enhver smag!Har du valgt at holde ferie på Terre Blanche Hôtel & Spa eller Royal Mougins? En ferie ved Middelhavet egner sig perfekt til at shoppe i de luksuøse butikker i Cannes eller i andre butikker med kendte mærker såsom Little  Marcel i Grau du Roi og butikken Lourmarine  i Sainte-Maxime, hvor man kan købe Provencestoffer  og få idéer til udsmykningen af sit hjem.

Leder du efter luksusvarer, smykker, delikatesser, loppemarkeder eller kendte mærkevarer, så finder du det hele i Ile de France. Golf Hôtel de Mont Griffon ligger så tæt på Paris, at du nemt kan holde pause fra golfspillet med en rendyrket shoppingtur.I Limousin står den både på golf og et besøg i en af de mange butikker med porcelæn fra Limoges. Alle de franske regioner fra Normandiet og Deauville med luksusbutikker og en særskilt arkitektur til Bretagne med spændende kunsthåndværk  tilbyder et stort udvalg af shoppingmuligheder!  

 

Familiegolf

Golfhotellerne og diverse arrangører udbyder et væld af ferietyper og services for børnefamilier i hele Frankrig.  Visse steder er der børneklubber, hvor børnene kan lære at spille golf!Dette gælder den skønne 18-hulsbane på Dolce Fregate Provence, hvor man både kan slappe af, forkæle sig selv og så selvfølgelig spille golf!  Her tilbydes flere forskellige ophold for familier med børn, hvor man kan spille golf og samtidig nyde godt af de mange andre services. På Evian Royal Resort finder man et Kid’s Resort med underholdning og aktiviteter for børn fra 4 til 16 år. Hvis dine børn er interesseret i golf, er her også en skole, hvor de kan lære basisslagene på en af Europas smukkeste baner gennem et træningsprogram, som er tilpasset deres alder. I Village Pierre & Vacances Club Port-Bourgenay i Pays de la Loire kan man spille golf på en 18-hulsbane og tilbringe en hyggelig dag på greenen med hele familien!