200-året for Napoleon I’s tilbagevenden til Frankrig

  • Chêne de l'Empereur i Grasse

    Chêne de l'Empereur i Grasse

    © CCMV

  • Mellem Castelane og Digne-les-Bains

    Mellem Castelane og Digne-les-Bains

    © CCMV

200-året for Napoleon I’s tilbagevenden til Frankrig

Napoleon I er en historisk figur som bliver ved med at fascinere over hele verden.

I følge en undersøgelse foretaget af CRT PIDF (det regionale turistråd for Paris-Ile-de-France), anser 74 % af udenlandske besøgende Napoleon I, som den mest betydningsfulde person i den franske historie.

2015 er et specielt år, da det er 200 år siden, Napoleon I. vendte tilbage til Frankrig fra øen Elba, mere præcist ankom han til Golfe-Juan d. 1 marts 1815 med 1200 mand. Han kom med den ambition at generobrere Frankrig. Det tog ham 7 dage at rejse fra Alperne til Grenoble før hans rejse endte i Paris. Denne historiske rute bliver kaldt ”Route Napoléon” og blev i 1932 Frankrigs første turistrute.

Mange begivenheder er planlagt i 2015 for at fejre 200 året. Nogle begivenheder vil blive afholdt i ugen fra 28. februar til 8. marts, mens de fleste vil finde sted til sommer. Blandt andet vil der være en historisk fremførelse i weekenden d. 28. februar til 1. marts af Napoleon I’s ankomst til Golfe-Juan.

Events: hestevæddeløb, cykelløb og rallyløb, udstillinger, filmvisninger, teater, dans, koncerter, forelæsninger/debatter og lys og lyd shows.

I maj 2015 vil Parfumeriet Galimard lancere en ny parfume ved navn "Napoleon 1815".

De regionale turistråd vil selvfølgelig også have fokus på fejringen. De har genskabt Napoleon I’s originale rute og udviklet vandrerruter og ridestier for turisterne, som vil blive indviet i 2015. Heriblandt guidede ture i Napoleons fodspor i byerne Grasse og Grenoble.