Alt hvad du skal vide: VM i herrehåndbold 2017 i Frankrig

Fra 11 januar 2017 til 29 januar 2017
  • Phénoménal Handball, un événement handball à ne pas manquer !

    Phénoménal Handball, un événement handball à ne pas manquer !

    © France Handball 2017

  • Rok & Koolette, les 2 mascottes du mondial de handball 2017

    Rok & Koolette, les 2 mascottes du mondial de handball 2017

    © France Handball 2017

Alt hvad du skal vide: VM i herrehåndbold 2017 i Frankrig Paris fr

Stemningen er i top, når Frankrig fra 11. januar lægger byer og arenaer til VM i herrehåndbold 2017. Her er alt, hvad du skal vide!

Det 25. verdensmesterskab i herrehåndbold skydes igang d. 11. januar i Paris med åbningskampen mellem hjemmeholdet Frankrig og modstanderen Brasilien - og vi kan næsten ikke vente!

Du kan se frem til i alt 84 spændende VM-kampe spillet af de 24 kvalificerede hold, som indleder mesterskabet med gruppekampe før kvartfinalerne spilles efter den 20. januar - herfra er det knald eller fald.

 

Få fingrene i en billet og hep på Danmark

»Jeg glæder mig. Virkelig. Desuden håber jeg, vi får en rigtig stor dansk opbakning gennem hele vores indledende runde i Paris. Det vil være skønt, hvis mange håndbolddanskere kommer til byen – Paris har jo meget at byde på, der er virkelig meget at komme efter som turist og kulturbruger. Og så kan man slutte af med håndbold om aftenen,« har den danske håndboldstjerne Mikkel Hansen sagt til Politiken.

Danmark indleder VM med kampen mod Argentina i Paris Accorhotels Arena d. 13. januar kl. 20.45. Det er også her, vi spiller vores næste fire kampe, så hvis du trænger til en sviptur til byernes by oven på jul og nytår, er det oplagt at lægge vejen forbi håndboldarenaen og heppe på vores Olympiske mestre.

Du skal være hurtig for at få fingre i en billet - men når du ikke at købe billet i det officielle salg, kan du på selvsamme side benytte dig af VM's officielle markedsplads for billetter, hvor salget er både sikkert og lovligt: du finder begge muligheder her.

 

Forbered dit VM i Herrehåndbold

Vi har samlet de vigtigste informationer, så du kan blive klar til VM i Herrehåndbold - også hvis det skal opleves hjemme fra sofaen.

Mesterskabet spilles i otte franske byer, der byder på både store oplevelser og gode rammer for håndbolden: Albertville (Halle Olympique), Brest (Brest Arena), Lille Métropole (Stade Pierre Mauroy), Metz (Les Arènes de Metz), Montpellier (Park&Suites Arena), Nantes (Parc des Expositions) Paris (AccorHotel Arena) og Rouen (Kinderarena).

Danmark skal i første omgang kæmpe mod de fem modstandere i gruppe D: Argentina, Egypten, Sverige, Bahrain og Qatar - alle kampene spilles i Paris Accorhotels Arena. Vil du til Paris og heppe på de danske gulddrenge, kan du få inspiration til turen her.

 

Danmarks kampe i gruppe D: 

13. januar 20.45: Danmark - Argentina. Vises på DR1

14. januar 20.45: Egypten - Danmark. Vises på TV2

16. januar 20.45: Danmark - Sverige. Vises på TV2

18. januar 17.45: Danmark - Bahrain. Vises på DR1

20. januar 20.45: Qatar - Danmark. Vises på DR1.

 

Danmarks kampe i det videre spil:

Som vinder af gruppe D møder Danmark nr. 4 i gruppe C i ottendedelsfinalen d. 22. januar kl 16.00. Kampen vises på TV2.

 

Danmark ude af VM

Danmark tabte til Ungarn i ottendedelsfinalen og er nu ude af VM.

 

 

Vil du ikke gå glip af mesterskabets øvrige kampe? Så finder du let en oversigt over alle VM i Herrehåndbolds kampe her. God fornøjelse!

Related videos

 
 

Sponsored videos