Betagende ”Vinmarker og Oplevelser”-weekend” i Rhône-Alpes

Fra 25 oktober 2014 til 26 oktober 2014
  • De Cornas en Saint Péray. Les vignobles en pointe sud des crus de Côtes du Rhône septentrionaux.

    © CMOIRENC

    De Cornas en Saint Péray. Les vignobles en pointe sud des crus de Côtes du Rhône septentrionaux.

    © CMOIRENC

  • Côte-Rôtie – Condrieu. Les vignobles en pentes vertigineuses de Côte-Rôtie et Condrieu.

    © CMOIRENC

    Côte-Rôtie – Condrieu. Les vignobles en pentes vertigineuses de Côte-Rôtie et Condrieu.

    © CMOIRENC

Betagende ”Vinmarker og Oplevelser”-weekend” i Rhône-Alpes Place de l'Hôtel 69430 Beaujeu fr

Nu er det tid for drue-elskere at begive sig ud i efterårslandskabet, hvor vinmarkerne byder de nysgerrige besøgende indenfor. 

Kyndige vinentusiaster, kunst- og kulturelskere, livsnydere på jagt efter frisk luft eller legebørn som betages af sjove aktiviteter... Alle drue-elskere vil få noget ud af denne betagende weekend hos rejsemålene med betegnelsen ”Vinmarker og oplevelser” i Rhône-Alpes. Oplev efterårets nye højdepunkt. 

Rhône-Alpes indtager en 4. plads blandt de regioner, som producerer mest vin og omfatter 42 områder med kvalitetsbetegnelsen Appellation d'Origines Protégées (AOP) og 14 med betegnelsen Indications Géographiques Protégées (IGP).

Regionen er i forvejen yderst populær blandt turister, og begynder nu også at spille en stor rolle inden for vinturisme, da den kan byde på vinmarker på bjergskråninger, enestående landskaber, berømte turistmål og en exceptionel kulturarv i 6 områder med betegnelsen ”Vinmarker og oplevelser”

De 6 ”Vinmarker og oplevelser” rejsemål i Rhône-Alpes

  • Savoie, Bourget-søen & Hjertet af Savoie
    Her trives vinmarkerne blandt bjergskråningerne, biodiversitet og mikroklimaer. Vinene fra AOC Savoie spænder bredt mellem balance, friskhed og kompleksitet. En vinsmagning her bliver kun bedre af de fabelagtige panoramaer i baggrunden.
  • Beaujolais des Pierres Dorées
    Ung eller lagret, Beaujolais er en metode at producere vin på, som har opnået et legendarisk ry, og som omfatter 10 cru’er mærket AOC Beaujolais og mere end 2000 vinbønder! I området med de gyldne sten (pierres dorées) har man brugt den okkergule kalksten til at bygge vingårde, kirker, slotte og andre kulturarvsbygninger, som leder tankerne hen på Toscana. 
  • Condrieu – Côte-Rôtie
    Her oplever de besøgende nogle af Frankrigs mest spektakulære vinmarker. Udforsk stierne som løber mellem kapeller og slotte på svimlende skrænter badet i sol. Disse to store AOC-distrikter er i sandhed en omvej værd, hvis man vil nyde nogle uforglemmelige smagsøjeblikke. 
  • D’Hermitage en Saint-Joseph
    To velkendte appellationer fra Drôme og Ardèche født ud af autentisk terroir i små vinlandsbyer. Med lækre restauranter og storslået panoramaudsigt over Rhône-dalen skuer byerne Tain l’Hermitage og Tournon fra bakkerne ud over deres prestigefyldte vinmarker. På programmet: en hyggelig weekend med store oplevelser inden for mad, leg og teknisk kunnen – dejlige øjeblikke som nydes i hinandens selskab.
  • De Cornas en Saint-Péray
    Her i den sydlige del af Côtes du Rhônes nordlige vinområder kan man løfte blikket og få øje på de små højtliggende landsbyer på bakketoppene, en blandt mange af områdets små kuriositeter. Men det er rundt om Crussol-bakken, en kalkformation med en fæstningsruin på toppen, at vinen kommer bedst til udtryk.