• © Philippe Millereau

    © Philippe Millereau

  • © Philippe Millereau

    © Philippe Millereau

  • © Philippe Millereau

    © Philippe Millereau

  • © Philippe Millereau

    © Philippe Millereau

  • © Philippe Millereau

    © Philippe Millereau

  • © Philippe Millereau

    © Philippe Millereau

Evian Championship

Fra 14 september 2017 til 17 september 2017
Evian Championship Route du Golf 74500 Évian-les-Bains fr

En golfturnering der bliver større og større...

Evian Championship er i dag en af de største internationale golfturneringer for kvinder. Denne LGPA-turnering i september blev skabt i 1994, og er i dag på samme niveau som British og US Open.

I 2013 blev turneringen i Évian (Haute-Savoie) indlemmet i den yderst prestigefulde cirkel af LGPA majors, de vigtigste turneringer i kvindegolf. Med denne anerkendelse og turneringens kommende 20 års fødselsdag var det vigtigt, at banen kunne leve op til de allerhøjeste krav.

Dette blev en realitet allerede i 2012. Banen på Evian resort Golf Club blev fuldstændig omdesignet, men har naturligvis bibeholdt sine største fordele: en enestående udsigt over Genevesøen og Alperne samt en ideel temperatur året rundt.

Evian Championship er den eneste major-turnering på Europas fastland, og kan nu prale af en 18-huls bane med særdeles hurtige greens.

 

Hvor stjernerne mødes

Banens udformning og omgivelser tiltrækker hvert år verdens bedste kvindelige golfspillere, som altid sætter kryds i kalenderen for ikke at gå glip af turneringen i Evian.

Her tænker vi på Annika Sörenstam, Laura Davies, Ali Miyazato, Paula Creamer, Helen Alfredson og Iben Tinning, berømte golfspillere som har været med til at give Evian Championship sit gode renommé. Også i de kommende år vil de bedste kvindelige golfprofessionelle stå klar til at bevise deres evner i denne turnering i de franske alper.

Evian Championship foregår over 4 dage og ligger ideelt i kalenderen, eftersom den afslutter den internationale sæson for kvindegolf i september. Dermed er det en oplagt sidste mulighed for spillerne at forbedre deres plads på LGPA-ranglisten.

 

Stor prestige på spil

De 120 deltagere kæmper fremover om Rolex Annika Major Award, som uddeles til den spiller, der kan fremvise de bedste og mest stabile resultater over hele sæsonens major-turneringer.

De fem major-turneringer:

  • US Open
  • Kraft Nabisco Championship i Californien
  • British Open
  • LPGA Championship
  • Evian Championship 

Related videos

 
 

Sponsored videos