Tour de France 2017 – kryds de 5 største bjergkæder

Fra 01 juli 2017 til 23 juli 2017
  • Sallanches-Megève

    © aso-a.broadway

    Sallanches-Megève

    © aso-a.broadway

  • Tracé du Tour de France 2017

    © ASO

    Tracé du Tour de France 2017

    © ASO

  • Bourg en Bresse-Culoz

    © aso a-broadwayyuu

    Bourg en Bresse-Culoz

    © aso a-broadwayyuu

  • Départ 2016 au Mont-Saint-Michel

    © a.s.o - b.Mc Beard

    Départ 2016 au Mont-Saint-Michel

    © a.s.o - b.Mc Beard

Tour de France 2017 – kryds de 5 største bjergkæder

For første gang siden 1992 skal deltagerne i Tour de France 2017 krydse Frankrigs fem største bjergkæder; Vogeserne, Jurabjergene, Pyrenæerne, Centralmassivet og Alperne.

Det verdenskendte cykelløb starter i år i Tyskland (Düsseldorf) og fortsætter derefter gennem Belgien og Luxemburg næste dag.

I år kommer Tourens favoritter til at skille sig ud, når de skal bestige de stejle fjelde. Særligt i en af de sidste bjergetaper, som går gennem Izoard-passet i Alperne - det er ikke utænkeligt, at det netop er her, vinderen af Tour de France 2017 viser sig!

Den 3.516 kilometer lange rute i årets udgave er stejlere end nogensinde med færre stigninger, som til gengæld er desto stejlere og giver toprytterne anledning til at vise, hvor gode de er i den episke kamp om førstepladsen.

 

20% stigningsgrad

Den niende etape, som går over Jurabjergene mellem Nantua og Chambéry, bliver anset for at være en af de vanskeligste i løbets historie.

Men årets store oplevelse for bjergrytterne vil være i Pyrenæerne på en 100 kilometer lang strækning mellem Saint-Girons og Foix.

Her venter der dem strækninger med 20 % stigning ved Planche-des Belles-Filles og Peyragudes.

 

Ankomst i Orange Vélodrome Stadium i Marseille

Årets Tour er dog ikke kun for bjergrytterne! Hver rytter vil nemlig få mulighed for at vise, hvad han kan. Ikke mindst på etapen langs Middelhavet, der slutter i Orange Vélodrome i hjertet af Marseille.

De sidste strækninger på en Tour de France-etape har ikke været i en sportsarena siden 1979.

 

Inde i Grand Palais

Efter en tre ugers lang konkurrence kan deltagerne se frem til at opleve nogle anderledes omgivelser – nemlig det majestætiske Grand Palais i Paris.

Her skal de gennemføre flere indendørs runder under bygningens berømte hvælvinger, før det er tid til den traditionelle store finale på Champs-Élysées. 

Related videos

 
 

Sponsored videos