Mont-Saint-Michel bliver igen en ø

  • The Mont-Saint-Michel

    The Mont-Saint-Michel

    © CRT Normandie / Dietmar Feichtinger Architectes / SBP © S.Lorkin-Anibas Photography

  • The Mont-Saint-Michel

    The Mont-Saint-Michel

    © CRT Normandie / Dietmar Feichtinger Architectes / SBP © S.Lorkin-Anibas Photography

  • The Mont-Saint-Michel

    The Mont-Saint-Michel

    © CRT Normandie / F. Godard

Mont-Saint-Michel bliver igen en ø Grande Rue 50170 Le Mont-Saint-Michel fr

Efter 10 år med renoveringsarbejde opstår Mont-Saint-Michel og dets bugt i sin oprindelige form.

I dag forvandles Mont-Saint-Michel igen til en ø i et par timer, når tidevandet fosser ind og omringer klippen. Dyndaflejringen rundt om klippeøen er vokset gennem tiden og er blevet forstærket af menneskelige handlinger. Lidt efter lidt har havet trukket sig tilbage og jord og især saltenge har bredt sig omkring Mont-Saint-Michel.

En parkeringsplads for foden af klostervolden var et forstyrrende element. Imidlertid var det netop disse maritime omgivelser, som gjorde at munkene i middelalderen besluttede at flytte dertil og bygge et af de mest bemærkelsesværdige monumenter, som findes indenfor religiøs arkitektur.

Internationale eksperter mente bestemt, at omkring år 2040 ville Mont-Saint-Michel være omkranset af saltenge, medmindre noget blev gjort. For at denne fælles kulturskat skal kunne bevares for kommende generationer og for turister fra hele verden, besluttede  Europa, Frankrig, Normandiet og Bretagne sammen at skride til handling.     


Beskyttelse af en kulturarv og turistattraktion

Reetablering af Mont-Saint-Michels maritime omgivelser, blev påbegyndt i 1995 med analyser og studier, mens selve arbejdet blev påbegyndt først i 2005. Projektet er et af de mest originale, som nogensinde er blevet gennemført i Europa. Der var tale om et meget ambitiøst projekt; nemlig at foretage en gennemgribende, men samtidig respektfuld forandring af landskabet, som omgiver et af verdens vidundere, samt at ændre tilgangen til stedet ved at krydse bugten. 


Dæmningen i Couesnon, projektetes hjørnesten

Den nye dæmning i Couesnon giver vandet tilstrækkelig kraft til at skylle dynden ud i havet langt væk fra klippen. Udover dæmningens hydraulistiske funktion, glider den ind i omgivelserne ved indkørelsen til Mont-Saint-Michel og udgør et flot stykke ingeniørarbejde, som kan beundres af publikum. 


Følelsen af at krydse bugten

Projektet lægger vægt på, at strækningen fra fastlandet til Mont-Saint-Michel byder på en række overraskelser i en ny udgave. En ny tilgang til øen og nye transportalternativer er blevet ændret for at klippen er tilgængelig for alle typer af publikum. 


Gå på vandet via den nye gangbro!

De forskellige elementer, som er blevet skabt for at reetablere Mont-Saint-Michels maritime omgivelser, er nært knyttet til ønsket om sammenhæng mellem stedets skønhed og de tekniske funktioner. Resultatet af dette arkitektoniske valg er et bæredygtigt projekt, som definitivt understreger bugten og klosteret, som værende i centrum af projektet, eller som Dietmar Feichtinger, arkitektekten af gangbroen forklarer: ‘‘Denne nye tilgang skal ses mere som en rejse end en overfart fra A til B”. En nødvendig tid for at komme til dette ”under” et sted ude i horisonten.

Vejen fra fastlandet til klippen danner en geometri i broen, som en flydende og kontinuerlig linje”.


En ny parkeringsplads i afstand fra klippen

Den nye parkeringsplads er blevet flyttet ind på fastlandet, 2,5 km fra Mont-Saint-Michel. Fra parkeringspladsen og turistinformationen går der gratis shuttlebusser, og der er anlagt stier forbeholdt fodgængere, som fører de besøgende helt frem til klippen. De passagerer, som bruger shuttlebusserne, bliver sat af 400 m fra Mont-Saint-Michel, så udsynet til klippen og bugten er forbeholdt dem, som er til fods.  


En ø som ved et trylleslag

Så snart koefficienten for tidevandet overstiger 110, bliver klippen igen en ø.  Det nederste af klostermuren står under vand, og klippen er ikke længere forbundet med fastlandet. Dette fænomen, som kun varer et par timer, er ikke forekommet de sidste 130 år. Klippen er desuden utvivlsomt det bedste sted for at se vekslingen mellem flod og ebbe.  

Her kan du læse mere om reetableringen af de maritime omgivelser ved Mont-Saint-Michel.

Læs mere om tilgangen til Mont-Saint-Michel.

Related videos

 
 

Sponsored videos