Château du Clos Lucé - 500 år efter da Vinci

Published on 20 juni 2016
  • Da Vinci & Château du Clos Lucé

    Da Vinci & Château du Clos Lucé

    © © Léonard de Serres

  • Château du Clos Lucé: Le pont de la Corne d'or

    Château du Clos Lucé: Le pont de la Corne d'or

    © © Léonard de Serres

  • Aftenstemning i Da Vini's sidste hjem

    Aftenstemning i Da Vini's sidste hjem

    © © Léonard de Serres

  • 500 året for da Vinci's ankomst

    500 året for da Vinci's ankomst

    © Clos Luce

Château du Clos Lucé - 500 år efter da Vinci 2 Rue du Clos Lucé 37400 Amboise fr

Forestil dig et berømt, aldrende geni der krydser Alperne på ryggen af et muldyr med uvurderlige mesterværker i sadeltasken. Det er, hvad den 64-årige Leonardo da Vinci gjorde i 1516. Med sig havde han tre malerier - "Johannes Døberens", "Jomfru Maria og Jesusbarnet med den hellige Anna" og "Mona Lisa" - tre malerier som i dag alle er klassikere inkluderet i Louvres permanente samling.

 

Derfor fejrer Leonardo da Vinci's sidste hjem, Château du Clos Lucé, 500-året for hans rejse fra Italien til Frankrig i år.

 

Slottet åbner sine døre og inviterer dig til at opleve en flig af alt det, da Vinci efterlod til os. Tag på rejse tilbage i tiden og bliv betaget af Da Vincis mange mesterværker.

 

 

Château du Clos Lucé - Da Vinci sidste hjem

Kong Frans I inviterede Da Vinci til Frankrig og gav ham fuld rådighed over Château Clos Lucé nær Kongens residens på royal Château d'Amboise. Her tilbragte da Vinci sine sidste tre år som kongens maler, ingeniør og arkitekt. Han malede meget lidt i løbet af denne tid, men udnyttede kongens tilbud om "gratis at drømme, tænke og arbejde". Tiden blev derfor blandt andet brugt på arkitektoniske og tekniske projekter; som udformningen af et nyt, men aldrig realiseret, kongeligt palads i Romorantin, en foreslået dræning af Sologne-marsken, opførelse af en ny kanal mellem Loire- og Saône-floderne og den berømte dobbelt-trappe på Chambord-slottet.

 

I dag er Clos Lucé et museum i Leonardo da Vincis ære, et fredet og restaurreret monument der bruges til udstillinger om både regionens historie og om Da Vinci. Oplev blandt andet 40 IBM-producerede modeller af de mange forskellige maskiner, Da Vinci designede: blandt andet et fly, en bil, en helikopter og en tank.

 

I de store haver omkring huset giver yderligere 20 gigantiske interaktive konstruktioner dig mulighed for at opleve Da Vincis opfindelser i deres fulde skala, og 40 gigantiske lærreder afslører forskellige facetter af hans arbejde.
En anden af slottets udstillinger "Léonard de Vinci et la France" ( "Leonardo da Vinci og Frankrig"), gennemgår ti års fascinerende forhold mellem tre franske konger (Charles VIII, Louis XII og Frans I) og den toscanske mester. 

Flere oplysninger

Bør ses