Related videos

 
 

Få et overblik over Tour de France 2017

Published on 28 juni 2017
Få et overblik over Tour de France 2017 Paris fr

Hvis du er i Frankrig i løbet af de tre første uger af juli, så er det værd at overveje at opleve Tour de France live – her får du et overblik over årets Tour.

Det er nok de færreste, der ikke har hørt om cykelløbet Tour de France, der i dag er et af verdens mest fulgte sportsarrangementer. Nogle følger det for sportens skyld – andre for at se de smukke billeder fra de franske landskaber eller høre lyden af de velkendte kommentatorers anekdoter og historier fra både cykelløbet og Frankrigs historie.

Cykelløbet opstod i 1903 på grund af en rivalisering imellem to sportsaviser, og selvom Touren siden sin start har udviklet sig, er den stadig symbolet på den samme unikke atomsfære langs de franske veje og i landsbyerne, der får både cykelstjerner og amatører til at drømme.

Og så er der noget ganske særligt ved at opleve og heppe på de mange cykelryttere, imens de kæmper sig op af bjergene eller krydser linjen på den legendariske Avenue des Champs-Élysées i Paris.

Læs også: Tourens afslutning på Champs-Elysées

 

2017 byder på store udfordringer i bjergene

I sine tidlige dage løb Tour de France-ruten langs Frankrigs grænser, men i 1951 blev der skiftet gear, og rytterne begav sig ud på bjergvejene i Alperne og Pyrenæerne. Nogle af bjergpassene er blevet legendariske, målt ud fra de præstationer, de har genereret, og i år skal rytterne for første gang i 25 år give sig i kast med alle fem hovedbjergkæder i Frankrig. Først Vosgerne, så jura-bjergene, så Pyrenæerne, så Centralmassivet og til sidst Alperne.

Uanset rytternes kvaliteter vil de have mulighed for at brillere i løbet af det tre uger lange løb. På det flade terræn vil fysisk stærke ryttere vise deres kunnen og vil både kunne sættes i spil ved afsluttende sprint og på de lange flade etaper. Til gengæld vil mindre ryttere vise deres værd i bjergetaperne.

I Tour de France 2017 skal rytterne igennem:

  • 9 flade etaper
  • 5 bakkede etaper
  • 5 bjergetaper
  • 2 individuelle tidskørsler
  • 2 hviledage

Og undervejs vil ruten besøge tre nabolande: Tyskland, Belgien og Luxembourg.

Læs også: Tour de France 2017 – kryds de 5 største bjergkæder

 

Få et overblik over Tour de France 2017

Tour de France 2017 map

 

Øverst i artiklen ser du en video årets rute, oven for et kort, og nedenfor giver vi dig et overblik over de enkelte dage, så du er sikker på ikke at gå glip af feltet, hvis det krydser dig på din ferie.

  • 1. juli – 1. etape: Individuel tidskørsel – 14 kilometer. Starter og slutter i Düsseldorf
  • 2. juli – 2. etape: flat terræn – 203,5 kilometer. Starter i Düsseldorf og slutter i Liège.
  • 3. juli – 3. etape: bakket terræn – 212,5 kilometer. Starter i Verviers og slutter i Longwy.
  • 4. juli – 4. etape: flat terræn – 207,5 kilometer. Starter i Mondorf-les-Bains og slutter i Vittel
  • 5. juli – 5. etape: bakket terræn – 160,5 kilometer. Starter i Vittel og slutter i La planche des belles filles.
  • 6. juli – 6. etape: flat terræn – 216 kilometer. Starter i Vesoul og slutter i Troyes.
  • 7. juli – 7. etape: flat terræn – 213,5 kilometer. Starter i Troyes og slutter i Nuits-Saint-Georges.
  • 8. juli – 8. etape: bakket terræn – 187,5 kilometer. Starter i Dole og slutter i Station des rousses.
  • 9. juli – 9 etape: bjergfyldt terræn – 181,5 kilometer. Starter i Nantua og slutter i Chambéry.
  • 10. juli – hviledag.
  • 11. juli – 10. etape: flat terræn – 178 kilometer. Starter i Périgueux og slutter i Bergerac.
  • 12. juli – 11. etape: flat terræn – 203,5 kilometer. Starter i Eymet og slutter i Pau.
  • 13. juli – 12. etape: Bjergfyldt terræn – 214,5 kilometer. Starter i Pau og slutter i Peyragudes.
  • 14. juli – 13. etape: Bjergfyldt terræn – 101 kilometer. Starter i Saint-Girons og slutter i Foix.
  • 15. juli – 14- etape: bakket terræn – 181,5 kilometer. Starter i Blagnac og slutter i Rodez.
  • 16. juli – 15. etape: bakket terræm – 189,5 kilometer. Starter i Laissac-Sévérac l'èglise og slutter i Le Puy-en-Velay.
  • 17. juli – hviledag.
  • 18. juli – 16. etape: flat terræn – 165 kilometer. Starter i Le Puy-en-Velay og slutter i Romans-sur-Isère.
  • 19. juli – 17. etape: bjergfyldt terræn – 183 kilometer. Starter i Le Mure og slutter i Serre-Chevalier.
  • 20. juli – 18. etape: bjergfyldt terræn – 179,5 kilometer. Starter i Briançon og slutter i Izoard.
  • 21. juli – 19. etape: flat terræn – 222,5 kilometer. Starter i Embrun og slutter Salon-de-Provence.
  • 22. juli – 20. etape: Individuel tidskørsel – 22,5 kilometer. Starter og slutter i Marseille.
  • 23. juli – 21. etape: flat terræn – 103 kilometer. Starter i Montgeron og slutter i Paris Champs-Élysées.

Følg årets Tour de France her

  • Tour de France

    Tour de France cykelløb - © aso a-broadwayyuu

    Tour de France

    Tour de France cykelløb - © aso a-broadwayyuu

Sponsored videos

 
 
 
 

Bør ses

I nærheden