Tour de France 2018: Vores bud på 9 etaper du ikke må gå glip af.

Published on 20 oktober 2017
  • Tour de France in the mountains...

    Tour de France in the mountains... - © ASO / Alex Broadway

    Tour de France in the mountains...

    Tour de France in the mountains... - © ASO / Alex Broadway

Tour de France 2018: Vores bud på 9 etaper du ikke må gå glip af.

Tour de France 2018 - 9 højspændte etaper...og ikke kun for rytterne!


Den 105. udgave af Tour de France begynder den 7. juli i det vestlige Frankrig (Pays de Loire, Bretagne). Herefter begiver rytterne sig nordpå (Hauts-de-France), drager videre sydøst mod regionen Auvergne Rhône-Alpes, derefter Pyrenæerne for til sidst at ende i Paris den 29. juli.
Her er vores bud på 9 etaper, som du ikke må gå glip af.

 

Den mest nyskabende

7. juli (1. etape) Noirmoutier-en-l'Ile / Fontenay-le-Comte
Startskuddet til Tour de France 2018 lyder på øen Noirmoutier i Vendée. Det er ret sjældent at se Touren lægge vejen forbi en ø! Rytterne kører herefter langs den vestfranske kyst (Pays de Loire). Et magisk sted hvor landskabet forandrer sig med tidevandets kommen og gåen.

 

Den mest æstetiske

9. juli (3. etape) Cholet / Cholet
Fans af sportsligt samarbejde vil nyde at overvære tidskørslen for hold. At se rytterne med deres karakteristiske aerodynamiske hjelme suse forbi i samlet flok er en fryd for øjnene.

 

Den mest elegante

10. juli (4. etape) La Baule / Sarzeau
La Baule en Bretagne er med sin 8 km. lange strand ud til Atlanterhavet en af de smukkeste badebyer i Europa. Her kan man sidde i ro og mag på en cafeterrasse og betragte den farverige etapestart.

 

Den mest spektakulære

15. juli (9. etape) Arras Citadelle / Roubaix
Den står på solskin, støv og sved for rytterne, som skal over hele 15 sektioner af brosten på de nordfranske veje. Det bliver med garanti en stor sportsdag med uforglemmelige minder. På denne etape har rytterne mere end nogensinde brug for opbakning!

 

Den mest overraskende

17. juli (10. etape) Annecy / Le Grand-Bornand
Som noget helt nyt vil Tour de France 2018 køre over et stykke...grusvej på Glières-plateauet (Alperne), som bestiges for første gang i Tourens historie. Her kan der forventes noget nyt og overraskende.

 

Den mest traditionsrige

19. juli (12. etape) Bourg-Saint-Maurice Les Arcs / Alpe d'Huez
Opkørslen på Alpe d'Huez (13,8 km.) er den mest kendte i Tour de France. Rytterne er kørt forbi så ofte, at man har opkaldt de 21 hårnålesving efter berømte cykelryttere. Mellem 500.000 og 1 million tilskuere overværer hvert år begivenheden i Alperne. Kom og bliv en del af historien.

 

Den korteste

25. juli (17. etape) Bagnères-de-Luchon / Saint-Lary-Soulan (Col de Portet)
Dette er den korteste etape (65 km.) med mål på Col de Portet i 2.215 meters højde, en rute som Touren aldrig har lagt vejen forbi før. Med en 40 km. lang stigning er der lagt op til en intens afslutning. Kom og hep på rytterne langs vejsiderne i Pyrenæerne.

 

Den hårdeste

27. juli (19. etape) Lourdes / Laruns
På den 200 km. lange etape skal rytterne bestige de berømte tinder i Pyrenæerne, og den første er den sværeste af dem alle: Col du Tourmalet. Tour de France 2018 kan afgøres på denne dag. Spændingen vil være på sit højeste...

 

Den mest krydrede

28. juli (20. etape) Saint-Pée-sur-Nivelle / Espelette
Espelette er hovedbyen for baskisk chili. Her kan du krydre din middagsret med denne specialitet fra det sydvestlige Frankrigs køkken, alt imens rytterne begiver sig ud på den vigtige tidskørsel. 

Related videos

 
 

Sponsored videos