Atlanterhavskystens strande

  • © Atout France/R−Cast

    © Atout France/R−Cast

Atlanterhavskystens strande ajacciio fr

Bénodet


Bénodet er en mellemstor badeby, der ligger på Bretagnes sydspids. Af gode strande kan nævnes Plage du Trez, Plage de la Pointe St Gilles, hvor man kan samle fisk og skaldyr, samt Plage du Letty og Plage du Coq, der har en dejlig eftermiddagssol.
Blandt aktiviteterne er der sejlads, sport, vandreture, besøg på Musée du Bord de Mer og byens to kagefabrikker samt sejlture på floden Odet eller til den paradisiske øgruppe Glénans.

 

Pornic


Pornic ligger 50 km fra Nantes og er den ideelle feriedestination med en lystbådehavn, en middelalderlig bydel og  sandstrande. Efter et godt gys  på Gilles de Rais' slot kan det anbefales at tage vandreruten Sentier des Douaniers på 15 km. De, der ønsker det, kan stresse af på det meget anerkendte center for thalassoterapi Alliance Pornic.
Saint-Jean-de-Monts
Saint-Jean-de-Monts ligger omgivet af fine sandstrande, fyrreskove og saltbassiner og er især kendt for sin badestrand på 8 km. Stedet tilbyder en bred vifte af aktiviteter, sport og kulturbesøg. Man kan spille golf på en bane kun 300 m fra havet og bruge det store, veludbyggede netværk af cykel- og fodgængerstier.


Biscarrosse


Biscarosse ligger syd for Bordeaux ved skovene i Landes, der er det største skovområde i Europa. Her er både søer med ferskvand og masser af hav med imponerende bølger! Feriebyen er kendt for sine vidtstrakte klitter og gode steder at wind- eller kitesurfe.. Museet for flyvebåde, der fortæller flyvningens historie, er en omvej værd.


Biarritz


Biarritz har længe tiltrukket verdens filmstjerner og er samtidig en utrolig moderne by. På  Musée de la Mer kan man se mere end 50 akvarier. Prøv dit held på et kasino, og hold en wellnesspause på et af byens centre for thalassoterapi. Biarritz har været europæisk hovedstad for windsurfing siden 1957 og tæller hele 11 skoler! Golf- og rideentusiaster kan også få deres lyst styret. Og så er der selvfølgelig den legendariske baskiske gastronomi!


Anglet


Det sværeste i Anglet er at vælge mellem badebyens 11 strande. Surferne foretrækker Plage des Dunes og Plage des Cavaliers. Skoven Pignada og økoparken Izadia byder på vandreture, utallige cykelruter og alskens friluftsaktiviteter. Glem ikke at besøge markedet i Quintaou!


Hendaye


Hendaye, der er den sydligste badeby på den franske side af den baskiske kyst, tilbyder sportsaktiviteter såsom windsurfing, dykning og sejlads. Man har en storslået udsigt fra den middelalderlige bydel oppe på bakken. Et besøg på Château d’Abbadia, der blev grundlagt af en opdagelsesrejsende, er et must. Snus omkring i den gamle havn før en vandretur på "Sentier du Littoral".