Canal du Midi

  • © Atout France/Maurice Subervie

    © Atout France/Maurice Subervie

Canal du Midi Toulouse fr

Sejl stille og roligt gennem de mange sluser på denne fantastiske kanal, der blev bygget under Ludvig 14. Den er et vigtigt stykke kulturarv og er optaget som verdensarv af UNESCO.

Den strækker sig over næsten 241 km, som man kan opleve fra en hotelbåd, en kanalbåd eller en flodbåd under et krydstogt på en time, en weekend, en uge eller længere. Der findes forskellige sejlruter, der alle går forbi typiske landsbyer og berømte byer som Carcassonne og Castelnaudary med bygningsværker fra det 17. årh. Af gastronomiske oplevelser og specialiteter kan nævnes cassoulet og de mange lokale vine, som man kan smage i de små landsbyers flotte vinkældre.

Man kan også udforske kanalen på cykel. Tag på cykelferie med familien, kæresten eller vennerne på de skyggefulde bredder. Der tilbydes forskellige cykelruter for alle aldre, heriblandt den grønne rute langs Canal des Deux Mers, der følger de gamle trækveje.

Man kan også vælge en kombineret båd- og cykelferie ved at lægge til  og udforske området på cykel!

På programmet står der lokale specialiteter, afslapning, fred, traditioner og alt dette i de skønneste, uforglemmelige naturomgivelser.