• Cykel transport med tog i Frankrig

    © Atout France/PHOVOIR

    Cykel transport med tog i Frankrig

    © Atout France/PHOVOIR

Cykeltransport med tog

Cykeltransport med tog

Uundværligt for cykelfans: at tage cyklen med på ferie. Her følger nogle oplysninger omkring transport af cykler i de franske tog.

Gratis transport af skilte cykler

Hvis din cykel er skilt ad og indpakket (maks.: 90x120cm, tilsvarende hylstre fås i sportsforretninger) kan den transporteres som bagage: gratis i alle tog.

 

Regler for transport af cykler i tog

For ikke skilte cykler gælder forskellige regler, alt efter hvilket tog der benyttes:

I regionaltog (TER) findes for det meste en cykel-afdeling med plads til maks. 6 cykler. Det er gratis at medbringe cyklen udenfor myldretiden (man.-fre.kl.7.00 til 9.00 og kl. 16.30 til 18.30 ).

Mange TGV-tog råder over en lille cykelkupé med plads til maks. 4 cykler. Plads til cykeltransporten skal reserveres og koster 10 € per cykel. Reservationen fås ved billetkøbet.

De fleste Intercité-tog råder ligeledes over en separat cykelkupé, her kan cykler transporteres gratis eller til 5/10 € afhængig af afgangen. Også i nattogene (Intercité de nuit) findes store cykelkupéer. Der kræves en reservering, som koster 10 €, lige som i TGV-togene.

I Thalys togene er det udelukkende muligt at transportere cyklerne skilt i hylster, dvs. som bagage.

Omkring byen Paris, i Île-de-France, kan din cykel transporteres gratis med Transilierne (RER i Paris og regionale linjer, der er markeret med bogstaver), dog kun udenfor myldretiden (man.-fre. kl. 6.30 til 9.30 og kl. 16.30 til 19.30 ). I Paris Metro er det ikke muligt at transportere cykler.

 

Andet

Ved du ikke, om dit tog medtager cykler? Kig på køreplanen : Alle tog, der kan transportere cykler, er i køreplanerne mærket med et lille cykelsymbol.

Hvis du benytter et tog der kræver reservation (Intercité, TGV), bør du reservere plads til din cykel, når du køber billetten. Dette kan du gøre på banegården, på SNCF-salgssteder, i jernbane-rejsebureauer og online.

 

Opdateret: juni 2016 (Vi tager forbehold for ændringer)

Flere oplysninger