• Ferie: hvis du vil på en rejse ud over det sædvanlig er en vandretur i Frankrigs natur oplagt.

    Ferie: hvis du vil på en rejse ud over det sædvanlig er en vandretur i Frankrigs natur oplagt.

    © Atout France/PHOVOIR

  • Frankrig byder på et vælg af vandreruter til din næste ferie

    Frankrig byder på et vælg af vandreruter til din næste ferie

    © Atout France/PHOVOIR

Frankrig til fods: 6 fantastiske vandreruter

Frankrig til fods: 6 fantastiske vandreruter corse fr

Hvis du trænger til at komme ned i gear, er en gåtur i naturen ofte den helt rigtige medicin. Her får du seks storslåede franske vandreruter.

Frankrig byder på en række storslåede vandreruter for både trænede og begyndere vandrere. De legendariske GR-ruter og andre kendte pilgrimsruter går gennem hele Europa, men de kommer til deres fulde udtryk i Frankrig.

Her krydser vandreruterne de mest kendte naturområder under særligt historiske temaer såsom Napoleonsruten gennem Alperne, Jakobsvejen til Spanien, "Sentier des Douaniers" ("Toldernes sti") langs Bretagnes kyst og ruten der følger i forfatteren Stevensons fodspor i Cevennerne.

Her får du seks fantastiske vandreruter!

 

Pilgrimsruten til Santiago de Compostela er verdensarv og beskyttet af foreningen ACIR.

Ruten, der går tilbage til det 10. årh., blev hurtigt så populær, at den gav ophav til den første middelalderlige "guidebog" Codex Calixtinus!

Den mest prestigefyldte strækning af de fire franske pilgrimsruter mod Santiago de Compostela er Via Podensis, der forbinder Genève med Col de Roncevaux (i Baskerlandet) via le Puy-en-Velay, Conques og Figeac.

Ruten kan kombineres med GR 65. Dette angives med to streger (en rød og en hvid) ved siden af jakobsmuslingen, der er logoet for pilgrimsfærden.

 

I Stevensons fodspor

...også kaldet GR70, går gennem Cevennerne, som den skotske forfatter og eventyrer Robert-Louis Stevenson krydsede til fods med et æsel. Han startede i Auvergne og gik sydpå over Cevennerne (hvilket svarer til 252 km) på 12 dage!

Ruten går gennem den egn, hvor kamisarderne huserede (protestanter, der gjorde oprør mod ophævelsen af Nantes-ediktet under Ludvig 14. i 1700), mellem Puy-en-Velay og Alès og videre over Mont Lozère (i 1699 meters højde). Ruten kaldes i dag officielt for GR70.

 

Ruter i bjergene... Grande traversée des Alpes françaises eller GR5

GR5 forbinder Belgien med Middelhavet via Vogeserne, Jurabjergene og de franske Alper. Ruten giver et dybt indblik i Alpernes natur med græsgange og morænelandskaber og ligger visse steder i 3000 meters højde!

Bjergruten GR5 er for nylig blevet udvidet med strækningen Via Alpina, der går over de højeste bjergpas. Det er noget af en udfordring!

GR5 gennem de franske Alper går fra Genfersøen helt ned til Middelhavet og giver mulighed for at besøge Evian og Nice og at opleve Mont-Blanc og bjergmassiverne Vanoise, Ecrins, Queyras og Mercantour. Kun ganske få har tilbagelagt hele ruten (15 til 20 etaper på cirka 20 km hver), men rigtig mange vandrere tager denne smukke bjergrute en etape ad gangen.

 

Ruten TMB eller Tour du Mont-Blanc

Denne rute har ingen tal hæftet på sig. Navnet TMB er nok i sig selv. Den fantastiske vandrerute bevæger sig i cirkler og tager omkring ti dage med de mest storslåede udsigter over Europas højeste bjerg, og man kommer også omkring Italien og Schweiz.

Den snørkler sig visse steder ud til kanten af de stejle bjergsider og går tæt forbi imponerende gletsjere. Det er en uforglemmelig oplevelse!

 

Ruten gennem Pyrenæerne via GR10

Pyrenæerne strækker sig over næsten 400 km fra Atlanterhavet til Middelhavet og har en meget alsidig natur.

Der er grønne bakker i Baskerlandet, dramatiske tinder ved Pic d'Ossau og Vignemale, stejle klipper ved Cirque de Gavarnie, søer og højsletter i Ariège og på Mont Canigou i den franske del af Catalonien.

Hvis man ikke får øje på en bjørn (der er sjældne) eller en gemse (en slags geder), så møder man med sikkerhed en masse forbløffende landskaber og personer!

Ruten går også igennem de såkaldte "ports", som er den lokale betegnelse for et bjergpas.

 

Vandreruter på Korsika... Korsika fra hav til bjerg ad GR20

Ruten går gennem utæmmede og bjergrige naturområder fra Calenzana (ved Calvi) til Conca (i nærheden af Porto-Vecchio), og visse steder befinder man sig i 2500 meters højde såsom i bjergene Cinto, Renonso og Aiguilles de Bavella.

Den fantastiske rute krydser også højtliggende skovområder og makien ud til Middelhavet, men den er fysisk og teknisk krævende.

De omkring 20 meget lange etaper er udstyret med hytter (det er forbudt at slå telte op), og anstrengelserne er det hele værd.

 

Bemærk: Vandrerne forpligter sig til at respektere alle regler angående beskyttelse af miljøet. Disse indebærer at blive på stierne for ikke at ødelægge de skrøbelige bjergskråninger, begrænse plukningen af blomster, ikke gå tæt på dyrene for at observere dem, ikke at have hunde med (hvilket forstyrrer det lokale planteliv), ikke efterlade affald efter spisning osv. 


Related videos

 
 

Sponsored videos