Frankrigs store personligheder

  • © Patrice Thibault

    © Patrice Thibault

Frankrigs store personligheder

Fransk historie er spækket med store mænd og stærke kvinder, hvis legender lever videre. Vil du vide mere om Jeanne d’Arc, Ludvig 14. eller i nyere tid Georges Pompidou?

Man kan gå i disse kendte personers fodspor via de historiske vandreruter, slotte, parker, museer og mindesmærker.  Fra gallo-romansk tid til middelalderen. Vercingetorix blev født omkring 80 f.Kr. i Auvergne og er den berømteste galliske høvding. Han kæmpede for at samle hele Gallien og sejrede over Cæsar ved Gergovia i 52 f.Kr. for endelig at lide nederlag ved Alesia. Genoplev de galliske krige på MuseoParc Alésia i Bourgogne. Karl 1. eller Karl den Store er kendt for at have samlet det enorme vesteuropæiske kejserrige og indført et frit og gratis skolesystem.

 I Poitou kan man på vandreruten "Charlemagne" besøge klostret i Charroux, der er en af Frankrigs smukkeste landsbyer, og beundre det ottekantede tårn Tour Charlemagne. Kirken fik en endnu større magt under Ludvig 9. den Hellige, som i 1248 besluttede at opføre slotskapellet Sainte-Chapelle på l’Île de la Cité til de hellige relikvier, han havde erhvervet. Cirka 200 år senere i 1425 åbenbarede ærkeenglen Michael sig for en ung bondepige fra Lorraine og bad hende om at få tronarvingen kronet i Reims og "smide englænderne ud af Frankrig".  Den viljestærke Jeanne d’Arc sluttede sig til Karl 7. i Chinon i 1429, og dette legendariske møde skulle føre til en drastisk vending i Hundredårskrigen.

Hør om Jeanne d'Arcs liv og skæbne fra Domrémy til bålet i Rouen på den kongelige fæstning i Chinon. Fra renæssancen til den franske revolution. Frans 1. blev konge af Frankrig i 1515. Hans symbol var en salamander, som man genfinder på lofterne og væggene på slottet Chambord i Loiredalen. Efter sejr over milaneserne ved Marignan regerede han over et magtfuldt rige, og det var under ham, at Jacques Cartier sejlede ud for at udforske floden Saint-Laurent i Québec, og at fransk erstattede latin som administrationssprog. I 1533 giftede hans næstældste søn Henrik sig med Katarina Medici, der dermed blev dronning. Moren til Karl 9. elskede luksus og fester som en ægte renæssancedronning, og sammen med sin mands elskerinde Diane de Poitiers var hun med til at skabe de franske haver ved slottet Chenonceau. Under religionskrigene søgte hun at samle folket, men det var først under Henrik 4. af Navarra, at der atter blev fred i Frankrig.  

Henrik 4. blev født på slottet i Pau, der i dag huser et nationalmuseum til minde om den folkekære konge. Her kan man blandt andet se det berømte skildpaddeskjold, der skulle have fungeret som hans vugge.  Henrik 4. blev myrdet af Ravaillac i 1610 og er stamfader til kongeslægten Bourbon. Under ham udviklede kongemagten sig i absolutistisk retning, hvilket kulminerede med hans barnebarn Ludvig 14. Solkongen regerede i 72 år, og for at symbolisere enevældets magt udbyggede han Versailles-slottet og parken, der er tegnet af Le Nôtre. Han igangsatte reformer for at centralisere administrationen og beskyttede kunst og litteratur ved at invitere kunstnere og forfattere til hoffet (Le Brun, Racine, Molière o.a.). 100 år senere ankom Ludvig 16.'s dronning Marie-Antoinette til Versailles, som hun forelskede sig i.  Dronningen yndede at more sig og organiserede mange teaterforestillinger og store baller. Hun tilbragte meget af sin tid på Petit Trianon, som var en foræring fra kongen, og i den idylliske landsby Hameau, der blev opført specielt til hende. Marie-Antoinette blev halshugget i 1793 under den franske revolution, og hendes jordiske rester blev stedt til hvile i den kongelige krypt under kirken Saint-Denis i 1815. Det 19. århundrede og de to kejserriger.

"Han herskede over Europa med sine storslåede visioner". Således hyldede Victor Hugo kejser Napoleon i sin tale, da han blev optaget i Det Franske Akademi. Napoleon Bonaparte blev født i Ajaccio på Korsika og kronet som kejser af Frankrig den 2. december 1804. Hans regeringstid er præget af en lang række krige, som flere gadenavne i Paris vidner om (Iéna, Eylau, Friedland osv.). Napolen abdicerede i 1814 efter nederlaget under felttoget i Rusland. Han blev sendt i eksil på øen Elba, hvorfra han flygtede og tog til Paris for at genvinde tronen. Vandreruten "Route Napoléon" følger den strækning, som kejseren tilbagelagde i 1815, mellem Golfe-Juan på Rivieraen og Grenoble i Alperne.  Efter Restaurationen, Julikongedømmet og oprettelsen af Den Anden Republik blev Napoleons nevø Louis-Napoléon valgt til præsident efter almindelig valgret.  Napoleon 3., der blev kronet som kejser efter et statskup i 1852, bidrog til Frankrigs økonomiske og industrielle udvikling blandt andet takket være jernbanen. Mens baron Haussmann forvandlede Paris til en moderne hovedstad, udgravede Ferdinand de Lesseps Suez-kanalen i Egypten. Den Femte Republik i det 20. århundrede. Général de Gaulle står som et symbol på modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig og på grundlæggelsen af Den Femte Republik og skulle inkarnere de franske værdier for flere generationer af franskmænd.  

Mémorial Charles de Gaulle, der blev indviet i 2008 i Colombey-les-deux-églises, er både et mindesmærke for generalen og for de store begivenheder i det 20. århundrede. Da han gik af som præsident i 1969, blev Georges Pompidou den nye beboer af Elysée-palæet. Hans præsidenttid markerede enden på de gyldne år (1945-1975) før den første oliekrise. Under en pressekonference begyndte Pompidou en beskrivelse af Frankrig med disse ord: "Gastronomi… Folies Bergères… mode…". Han gjorde en pause, før han fortsatte med: "Det er slut!" Landet undergik en industriel revolution! Det blev starten på de store projekter Airbus, Ariane og Concorde.

Præsidenten var kunstelsker og ønskede at oprette en kulturel institution, der skulle varetage kreativitet og moderne kunst. Det førte i 1977 til indvielsen af Pompidou-centret, som stadig er et vigtigt eksempel på det 20. århundredes bygningskunst. Under François Mitterrands to syvårige præsidentperioder blev kulturen også sat i højsædet med Musikdagen ("fête de la musique") den 21. juni hvert år samt flere store institutioner i Paris såsom La Géode i Parc de la Villette, Orsay-museet, Institut du Monde Arabe, Grand Louvre, Bastille-operaen og Bibliothèque Nationale de France (i dag omdøbt til Bibliothèque François Mitterrand). Han fremmede desuden moderne arkitektur via bygningen af den nye triumfbue i La Défense og glaspyramiden ved Louvre.