Golf i syd-øst Frankrig - Mellem havet og bjergene

Golf i syd-øst Frankrig - Mellem havet og bjergene auvergne fr

Auvergne

Auvergne tæller 17 golfbaner fordelt på 4 departementer med en skøn natur, der vil henrykke alle golfentusiaster.  Regionen tilbyder flere baner med 9 og 18 huller i et bjergrigt terræn og visse steder i nærheden af en vulkan.  Destinationen egner sig til en golfferie med kulturoplevelser, velvære og god mad. Golf des Volcans i Orcines har 4 baner, hvoraf den ene er med 18 huller, ved foden af vulkankæden Puy de Dôme. Hold på hat og briller!

Languedoc-Roussillon

Languedoc-Roussillon er kendt som Frankrigs mest solrige region, hvor man kan spille golf hele året rundt.  Der er hele 20 golfbaner fra Pyrenæerne til Middelhavet, og det drejer sig om alt fra links-baner til enestående baner i bjergene. Golfbanen ved Domaine de Saint Cyprien Golf & Resort strækker sig over 200 hektar. Banen blev tegnet af Ben Wright og Barry Tomlinson og ligger kun 800 meter fra Middelhavet. Der er både en 9-hulsbane og en 18-hulsbane med udsigt til både bjerge og hav neden for det smukke Mont Canigou.

Rhône-Alpes

Rhône-Alpes har stolte golftraditioner og masser af gode baner. Der er alt for enhver smag på de cirka 10 golfbaner ved floder og søer og  i dale  og bjerge  samt udstrakte golfbaner i landlige omgivelser. De såkaldte "greeter-golfeurs" i departementet Drôme deler deres lidenskab for golf med begyndere. Syd for Lyon ligger Golf du Domaine Saint-Clair Annonay. Banen er designet af arkitekterne Thierry Spretcher og Gery Watine og har en fantastisk udsigt.  Evian Resort Golf Club, der modtager Evian Championship, er en af Europas smukkeste baner. Den ligger lige ved Alperne med en exceptionel udsigt over Genfersøen og bjergene. 

Den franske riviera

Rivieraen og Middelhavet er en perfekt destination for både golfspillere og sportsdyrkere. Her finder man 21 baner, hvoraf de 11 har 18 huller, og der er aldrig mere end en halv times kørsel mellem dem. Visse af dem ligger i de kendte byer ved rivieraen såsom Mandelieu-la-Napoule, Cannes, Nice og Monaco. Royal Mougins Golf Club har en 18-hulsbane i fredelige, naturlige omgivelser og befinder sig kun 10 min. fra Cannes. I Mercantour kan man spille golf  højt oppe i bjergene.

Provence

De provencalske greens og fairways ligger i de mest forbavsende landskaber fra Alperne og ud til havet. Regionen tilbyder mere end 50 anlæg, der er designet af kendte arkitekter, samt mange forskellige banetyper og sværhedsgrader.  Der er garanti for en vellykket "aftergolf" med gode vine, gastronomi, kultur, traditioner, festivaler og den berømte provencalske livsglæde. Golf i denne region er en sand fest af sol, god mad og nydelser. Domaines de Saint Endréol byder på en naturskøn golfbane i nærheden af Cannes og Saint-Tropez. Banen har 18 huller og er designet af Michel Gayon.

Korsika

Korsika er berømt for sin storslåede natur og tilbyder baner for ethvert niveau.  Oplev en af øens 5 baner som for eksempel den i Spérone med de mest enestående naturomgivelser tæt på Bonifacio.