Indkvartering på Réunion

  • © Atout France/Pierre-Yves David

    © Atout France/Pierre-Yves David

Indkvartering på Réunion re


Réunion har et meget bredt hoteludbud til enhver smag og i enhver kategori.

Hotellerne ligger hovedsagelig langs kysten og i byerne. Over 50 af disse svarer til de franske klassificeringsstandarder med 2 femstjernede og 11 firestjernede hoteller. 

Der er en lang række bed and breakfast og udlejninger hos private, og visse har modtaget kvalitetsmærket Gîtes de France. De er en del af netværket 16 Villages Créoles, der har forpligtet sig til at værne om lokalmiljøet, befolkningens interesser og øens kulturarv samt at beskytte naturen og biodiversiteten. 

Vandreentusiaster og friluftselskere kan benytte de mange bed and breakfast og vandrehytter. De ligger uforstyrret i nærheden af vandreruterne og i storslåede omgivelser. Det er en enkel indkvarteringsform med overnatning i fælles sovesale og med fælles toilet- og badefaciliteter eller overnatning i dobbeltværelse med privat toilet og bad samt lagner og tæpper. Her kan vandrere og sportsudøvere hvile sig og komme til kræfter efter dagens strabadser.

Der er også mulighed for sæsonudlejninger af feriehuse med kvalitetsmærket Gîtes de France, der oftest benyttes af familier på en uges ferie (det er uafhængige huse i nærheden af udlejerens bolig), samt ferielejligheder, møblerede huse og værelser, der for de flestes vedkommende er med i netværket Clévacances. Denne ferieform er enkel og afslappende. Der er frit valg blandt alle disse muligheder, så man kan indsnuse den ægte kreolske livsstil. 

Kan anbefales

Saint-Alexis Hôtel & Spa****S

aint Alexis er et sødt hotel på stranden Boucan Canot på den vestlige del af øen. Det er originalt, hyggeligt og komfortabelt. Det tilbyder 60 rummelige værelser, der alle har et boblebad og en balkon eller terrasse. Værelserne i stueetagen har direkte adgang til 2 store swimmingpools, der går helt ud til stranden. Den udendørs restaurant er fordelt på 3 terrasser ud til havet og serverer både et kreolsk og et internationalt køkken. Man kan slappe af i den store have og træne i fitnesslokalet, der også har sauna og hammam, og spacentret tilbyder behandlinger og massager med mærket Sothys.