Jule lysarrangementer - Illuminations Noel

  • © Atout France/Eric Larrayadieu

    © Atout France/Eric Larrayadieu

Jule lysarrangementer - Illuminations Noel

I to måneder, fra midt i november til starten af januar, fejrer alle byer i Frankrig jul og nytår med lys og fest.

Der holdes traditionelle julemarkeder på pladser overalt i de franske byer. De foregår i en hyggelig og varm stemning til dufte af krydderier og gløgg, og de besøgende kan købe lokalt kunsthåndværk, madvarer, traditionelt julepynt og andre typiske, regionale produkter.

Bygningsværker, pladser, parker, træer og husfacader dekoreres til anledningen, og der er smukke lysguirlander rundt om i byernes gader.I de store byer forvandles stormagasinernes butiksruder til de mest eventyrlige verdner, der hvert år begejstrer de forbipasserende. Der organiseres desuden forskellige midlertidige aktiviteter og forlystelser for både voksne og børn.