Jurabjergene

  • © Bertrand Picault / Jura Tourisme

    © Bertrand Picault / Jura Tourisme

  • © Bertrand Picault / Jura Tourisme

    © Bertrand Picault / Jura Tourisme

  • © Bertrand Picault / Jura Tourisme

    © Bertrand Picault / Jura Tourisme

Jurabjergene 39 fr

Jurabjergene ligger som et bueformet massiv omkring den fransk-schweiziske grænse og er ikke ramt af masseturisme.

Man kan dyrke diverse sportsaktiviteter i en uforstyrret og fredfyldt natur med meget afvekslende landskaber og majestætiske bjerge i en højde på mellem 400 og 1720 m. På den franske side starter Jurabjergene ved Bugey ved Rhônefloden og strækker sig i bueform mod nord over mere end 200 km til Montbéliard.

En mild og vild natur

Landskaberne består af søer, klipper, skove og vidtstrakte dale. Der er et væld af vandfald, søer og fossende floder. Alt dette vand har formet bjergene og skabt forbavsende klippeformationer og dybe kløfter med de flotteste udsigter og spændende grotter.

Skovene i denne mest skovrige region i Frankrig danner et fredfuldt perspektiv, der strækker sig, så langt øjet rækker.

Stærke oplevelser!

Alle ønsker kan opfyldes i dette eventyrlige område såsom white water sport, via ferrata, badning, paragliding, fiskeri samt en række mere usædvanlige aktiviteter såsom vandring med hundeforspand eller indkvartering i sigøjnervogn, nomadehytte eller indiansk tipi.

Om vinteren dækker sneen bjergsider og højsletter, hvilket resulterer i Europas største langrendsområde med meget anerkendte skisportssteder som Métabief, Les Rousses og Monts Jura samt en række mindre vintersportssteder i landsbyerne, og overalt kan man skateboarde, dyrke slalom mellem grantræerne, vandre på snesko og løbe på ski hen over de bakkede pister!

Til en velfortjent pause kan man have nogle af regionens gode madprodukter med sig i rygsækken og dermed krydre ferien med kulinariske oplevelser takket være regionens gode oste (Comté, Morbier, Bleu de Gex), vine fra Arbois og Bugey, saltet kødpålæg, Morteau-pølse og mange andre traditionelle specialiteter. Det er uimodståeligt!

Det er en grænseoverskridende og eventyrlig ferie. Regionens indbyggere er imødekommende og naturen udfordrende, så der er garanti for overraskelser og stærke oplevelser, som man kan underholde vennerne med. Læg dagligdagen bag dig og stress af under en ferie i Jurabjergene.

 

Transport:

  • Med TGV: TGV Nord og Syd til Besançon, Mouchard, Pontarlier, Dole, Frasne, Vallorbe, Lausanne, Genève, Bourg-en-Bresse og Bellegarde.
  • Ad motorvej: A36, A39, A40, A404, A42, E23 og E26
  • Med fly: Lufthavnene Bâle-Mulhouse, Dole-Tavaux, Lyon Saint Exupéry og Chambery-Aix

Related videos

 
 

Sponsored videos