Languedoc i Sydfrankrig

  • © CDT Hérault

    © CDT Hérault

Languedoc i Sydfrankrig Montpellier fr

Har du lyst til en ferie i Sydfrankrig ? Så kom og oplev Hérault-området i Languedoc !

Vin og hav danner rammerne om et middelhavs-paradis, hvor fine sandstrande, majestætiske bjerge og solens varme, gyldne stråler bare venter…

Her kan du beundre, indånde og nyde det gamle vinområde Languedoc og give dine sanser en fantastisk smagsoplevelse : vine med en dybrød eller gylden farve, en anelse træ-aroma, den karakteristiske duft af garrigue-heder eller brombær, en fløjlsblød eller kraftig tekstur... Du kan næsten smage glæden over de beundringsværdige landskaber, de typiske middelhavs-haver, de stenede plateauer i højlandet, den smukke romerske og kathariske arkitektur, det farverige Languedoc-køkken, de lokale vinbønders varme modtagelse, de blomstersmykkede landsbyer, de evige vinde og traditioner… en kompleks mangfoldighed, der udgør en vigtig del af Languedoc’s Art de Vivre, som er absolut autentisk og enestående.

Uanset om du er ved vandet, i småbjergene, på landet eller i byen, så nyd det lækre sydfranske køkken med dets fiske- og skaldyrs-specialiteter, oste og oliven, frugter oggrøntsager, kiks og selvfølgelig også søde sager.

I Languedoc er den vibrerende sydfranske poesi inspireret af områdets rige historie, naturlige skønhed og fascinerende kultur. Med en fantastisk beliggenhed ved Middelhavets kyst, har dette ferieparadis det hele: kilometervis af fine sandstrande, Midi-kanalen, spændende seværdigheder udvalgt af UNESCO, en bred vifte af sports- og fritidsaktiviteter og masser af natur. Mellem landskaber, kulturarv, festivaler, levende byer, markeder, mad og vine, er dette område indbegrebet af venligsindet og god levevis.

Få mere information om Languedoc på www.languedoc.com 

Se også de mange spændende ferie- og weekendtilbud her