massif-central

  • © Atout France/R−Cast

    © Atout France/R−Cast

massif-central massif central fr

Centralmassivet er rigt på vilde floder (Loire og Dordogne), verdenskendte kløfter (Gorges du Tarn) og vulkaner (Puy de Dôme).

Her findes ikke færre end 11 parcs naturels (hvilket er det største antal i Europa) og mange karakteristiske egne, heriblandt Aubrac og Cévennes. Området er præget af højsletter, bølgende bakker og spektakulære klippeformationer og er ideelt til naturskønne vandringer, observation af den rige flora og besøg af historiske seværdigheder.

Om vinteren tilbyder skiområderne slalom og langrend samt en bred vifte af andre aktiviteter. De mange anerkendte kurbyer byder på afslappende helse- og velværeophold.

Sancymassivet, hvis højeste punkt er Puy de Sancy på 1886 m, er en drømmedestination for tilhængere af alpint skiløb, langrend og freestyle. Skisportsstederne byder på en lang række vintersportsaktiviteter for sportsentusuaister, kurbehandlinger for afslapning og fornyet energi samt lokale kroer, hvor man kan få varmen og nyde en hyggelig stemning og en "truffade" (kartoffelret med flæsk og ost).
Vintersportsstederne i Sancymassivet har tradition for at være familievenlige, og tre af dem (la Bourboule, Super Besse et le Mont Dore) har modtaget kvalitetsmærket Famille Plus, der garanterer gode forhold og faciliteter for familier med børn.

Centralmassivet har en enestående natur, og der udbydes i dag et væld af tilbud inden for aktive ferier i naturen, velværeophold og kultur.