Offentlige transportmidler i Marseille

  • © OTCM / Hauer

    © OTCM / Hauer

  • © OTCM / Hauer

    © OTCM / Hauer

Offentlige transportmidler i Marseille Marseille fr

De offentlige transportmidler i Marseille administreres af RTM (Régie des Transports Marseillais), de omfatter 2 undergrundsbaner, over 80 buslinjer, 2 sporvognslinjer samt udlejninger af cykler. Kundecentret er beliggende i 6, rue des Fabres og holder åbent mandag til fredag fra kl. 7 til 18 og lørdag fra kl. 9 til 17.30.

Linjeplan/køreplan

Linjeplaner (metro, bus, sporvogn, parkeringspladser og salgssteder) fås i RTMs kundecentre og i turistbureauerne. På RTMs internetside kan planerne downloades.

Køretider

Undergrundsbanen kører fra ca. kl. 5 til 22.30, i weekenden til kl. 0.30. Derefter overtages tjenesten af "Fluobusserne“, der kører mindst indtil kl. 0:45 - om fredagen og til kl. 0.30 om lørdagen og søndagen. Sporvognene kører dagligt fra ca. kl. 5 til 0.30.

Køretiderne ses på skiltene og opslagene ved stoppestederne. Også hos RTMs kundeservice-centre fås oplysninger omkring forbindelser og afgangstider. På RTMs hjemmeside finder du også alle forbindelserne og kan downloade alle linjernes køreplaner.

Billetter

Billetterne giver adgang til metroen, sporvognene og busserne og gælder i 1 time. Indenfor denne time er det muligt at skifte mellem de forskellige trafikmidler med samme billet. Transporten ud til lufthavnen er dog en særforbindelse.
Billetter sælges på alle metrostationer, busstationer og på SNCF-banegården. Hvis man køber billetten i bussen, skal man have det passende beløb rede.

Bemærk! Billetterne skal klippes hver gang, også efter en omstigning! Opbevar dem sikkert og sørg for at de er i læsbar stand.

Billetpriser

Enkelt: 1,50 €

Dobbelt: 3,00 €

10'er pakke ("carnet de dix tickets“): 12,80 € (ingen yderligere rabat)

4-personers billet: 4,60 € med gyldighed som en enkeltbillet (dvs. for alle linjer i en time) for 4 personer.

Børn under 6 år transporteres gratis uden billet.

Tidsbilletter

Endagsbillet: 5,00€ 

Ubegrænset for en dag (fra klippetidspunktet indtil midnat samme dag), gyldig for metro, bus og tram.

3-dags billet: 10,50 €

TRANSPASS kortet

Et nominativt, personligt kort, som kan oplades ved luge eller automat med følgende beløb: 0,70€, 1,30€, 5€, 10€ og 20€. Beløbet fratrækkes for hver tur. Enkeltbilletprisen er her 1,28 €. For børn og unge under 26 år (med ID/studenterkort) koster en tur 1,02 €. Kortet kan rekvireres ved fremlæggelse af et pasfoto el. pas samt
eventuelt bevis for din ret til at få rabatten.

Med "Carte TRANSPASS“ kortet kan man også oplade et 7-dages pas. Kortet "Pass 7 jours“ giver mulighed for at benytte alle transportmidlerne i 7 dage fra tidspunktet for det første klip; det koster 13,00€.

CITY PASS

Også med et Marseille City Pass kan man benytte alle offentlige trafikmidler ubegrænset indenfor gyldighedsperioden. City Pass gælder hhv. for 1 eller 2 dage og har følgende fordele:

• Ubegrænset tur/retur for 1 eller 2 dage med alle RTMs transportmidler

• Fri entré i byens museer

• Gratis guidet bytur (indenfor kapaciteten)

• Gratis besøg på slottet If (Château d’If)

• Gratis brug af det lille turisttog fra "Notre-Dame de la Garde“ eller fra den gamle del af byen

• Gratis bådtransport til øen Ile d’If eller til Frioul øerne

• Andre rabatter (bl.a. a på skibsture til Calanques) og små gaver…

• Pris: 1 dag = 22€, 2 dage = 29€

City Pass kan fås på Marseilles turistkontor OTCM eller dets hjemmeside.

Opdateret: 2. august 2012. (Vi tager forbehold for ændringer)