• Opskrift på den korsikanske dessert Ambrucciata

    Hvis du er vild med det korsikanske køkken, er denne opskrift noget for dig; Ambrucciata - en dessert fra Skønhedens Ø, Korsika. Læs mere! - © Robert Palomba

    Opskrift på den korsikanske dessert Ambrucciata

    Hvis du er vild med det korsikanske køkken, er denne opskrift noget for dig; Ambrucciata - en dessert fra Skønhedens Ø, Korsika. Læs mere! - © Robert Palomba

  • Opskrift på den korsikanske dessert Ambrucciata

    Opskrift på den korsikanske dessert Ambrucciata - © D. André

    Opskrift på den korsikanske dessert Ambrucciata

    Opskrift på den korsikanske dessert Ambrucciata - © D. André

Opskrift: Ambrucciata - skøn korsikansk dessert

Opskrift: Ambrucciata - skøn korsikansk dessert Ajaccio fr

Hvis du er vild med det korsikanske køkken, er denne opskrift noget for dig; Ambrucciata - en dessert fra Skønhedens Ø, Korsika.

Vi kender vist alle sammen det der med, at ferien gerne måtte vare lidt længere. En god måde at tage lidt feriestemning med hjem på er at kaste dig over lokale specialiteter i dit eget køkken.

Og hvis der er noget, Korsika er kendt for, er det de mange lækre, lokale produkter. Her får du opskriften på den korsikanske dessert Ambrucciata med osten brocciu som hovedingrediens.

Brocciu er fromage frais lavet på fåremælk, som man finder fra november til juni (hvis du ikke kan få fingrene i brocciu, kan du i stedet bruge almindelig fromage frais).

Læs mere om Korsika - den lille ø med den store skønhed her

 

Ingredienser:

500 g Brocciu – kan erstattes af fromage frais
4 hele æg samt 1 æggeblomme til pensling
6 spsk. sukker med top
Lidt revet appelsin- og citronskal
En rulle butterdej

 

Sådan gør du:

Pisk de hele æg med sukker samt appelsin- og citronskal.

Mos Brocciu'en med en gaffel og tilsæt æggesnapsen.

Rul butterdejen ud og skær den i en rund form på ca. 10 cm i diameter. Prik dejen med en gaffel og fold derefter kanterne opad (se billedet).

Fordel nu fyldet og pensl med æggeblomme. De bages i en 190° varm ovn i 20 min.

Serveres lune eller kolde med lidt vanilje is til. Kan tilsættes et stænk korsikansk eau de vie.