På opdagelse i Baskerlandet fra Biarritz!

  • Côte des Basques

    © Le_Doaré

    Côte des Basques

    © Le_Doaré

  • Anglet beach

    © Balloide

    Anglet beach

    © Balloide

  • Chokolade boutique Daranatz i Bayonne

    © Boutique Daranatz

    Chokolade boutique Daranatz i Bayonne

    © Boutique Daranatz

På opdagelse i Baskerlandet fra Biarritz! biarritz fr

I ANGLET kan man bl.a. opleve: Omgivende natur: 11 strande, i alt 4,5 km lange med promenader, og to pinjeskove. Aktivitet og afslapning: surfing, golf, thalassoterapi, ture til fods, på cykel eller i træerne! Underholdning: markeder, koncerter, surfer-filmfestival, beach-rugby, gadekunst, natlige surfkonkurrencer, pelotekampe, fyrværkeri m.m. Nyd en ferie i naturens friske luft!

Læs mere om Anglet 

BAYONNE, hovedby for chokoladens historieFremstilling af chokolade er en meget gammel tradition i Bayonne. Byen har været kendt for sin mørke, bitre chokolade med et højt kakaoindhold i næsten fire århundreder.Chokoladen blev opdaget af den præcolumbianske civilisation og fragtet til Europa med vores opdagelsesrejsende, der krydsede Atlanterhavet, og hvoraf mange kom fra Baskerlandet. I det 17. århundrede er chokoladefremstillingen koncentreret i Bayonne.

Forfulgt af inkvisitionen bosætter jøderne fra den spanske halvø sig i kvarteret Saint-Esprit, på Adours højre flodbred. Med sig til Frankrig har de opskriften på fremstilling af chokolade, og de er de første i kongeriget, der forarbejder kakaobønnen.I dag har byen stadig syv vigtige chokoladeproducenter. De er organiseret i lav, og de viderefører deres kunnen og anvender de samme opskrifter som for 200 år siden. I 1993 danner de en sammenslutning, der skal fremme kendskabet til Bayonnes chokolade: Académie du Chocolat.For at fejre denne delikatesse er Bayonne hvert år vært for en stor begivenhed omkring Kristi Himmelfart: les journées du Chocolat (chokoladedagene) – 30.-31. maj 2014:

  • Særtilbud "Journées du Chocolat": BAYONNE FEJRER CHOKOLADEN. Ophold 2 dage/1 nat fra 110 € per pers.Inkluderer 1 nat på firestjernet hotel med morgenmad, 1 gourmetmiddag og en guidet tur med chokolade som tema. Yderligere oplysninger på www.bayonne-tourisme.com/en/chocolate-week-end

Det var i BIARRITZ i 1957, at surfing så dagens lys, næsten ved et tilfælde, på stranden langs den baskiske kyst.I dag findes "surferånden" overalt, og i byen ser man den tydeligt: butikkerne, arrangementerne, moden og det daglige skue. Sommer som vinter er det velkendte syn af surfere, der rider på bølgerne, en del af landskabet. Siden sin opdukken har surfing været en fast del af Biarritz.

SAINT-JEAN-DE-LUZ: bugt, fiskerihavn, gågader, underholdning m.m. 
Saint-Jean-de-Luz ligger ved porten til Spanien og er en autentisk by med en rig fortid. Saint-Jean-de-Luz, født af havet, var engang højborg for hvalfangst. Der fanges stadig tun, sardiner, kulmule med line og ansjoser. 
Byen er stolt af sin kulturarv (Maison de l’Infante, Maison Louis XIV og et baskisk økomuseum) og hele paletten af aktiviteter: golf, vandreture, søsport, baskisk boldspil (pelote), ture og fiskeri på havet m.m. Livets behageligheder kan nydes hele året: slentreture på stranden, afslapning og velvære i thalassoterapicentrene. Der er utallige specialiteter og lækkerier: ttoro (krebs), marmitako (tun), blæksprutter, baskisk kage, makroner og mouchous (kager) m.m.De mange forretninger i byens centrum har åbent om søndagen hele året rundt, så man kan tage en slentretur i gågaderne. Alle søndage kl. 11 er der musikalsk underholdning på Place Louis XIV, hvor man kan sidde på terrasserne og nyde sangene eller dansene.

På de seks strande kan enhver føle sig lykkelig: f.eks. bade med familien under sikre forhold på Grande Plage eller surfe ved Acotz' strande m.m.Saint-Jean-de-Luz er det ideelle udgangspunkt for at opleve Baskerlandet. Du vil værdsætte dens fantastisk gode miljø, nærheden til byerne Bayonne, Biarritz og det baskiske landskab med bl.a. Aïnhoa og Sare.