Qualité Tourisme™, den franske udfordring

Qualité Tourisme™, den franske udfordring Paris fr

Hvorfor mærket Qualité Tourisme™?

Med det formål til stadighed at forbedre modtagelsen af turister og kvaliteten af turistydelserne i Frankrig har den franske stat oprettet mærket Qualité Tourisme™.

Under ét symbol betegner og forener dette mærke de kvalitetstiltag, der gøres for at imødekomme turisterne i hotelbranchen, i ferielejligheder og feriebyer, på campingpladser, i restaurationsbranchen, på caféer og brasserier, på kontorer for sæsonudlejning, på turistkontorer og turistmål og i forbindelse med friluftsaktiviteter.

For dig som turist er det en garanti , så du trygt kan vælge disse kvalitetsmærkede steder. 

Hvilke forpligtelser skal de erhvervsdrivende inden for turisterhvervet i Frankrig opfylde?

Kvalitet i modtagelse og service, professionalisme og promovering af lokale ressourcer er nogle af mærkets væsentligste værdier.

De erhvervsdrivende, som reklamerer med mærket Qualité Tourisme™, forpligter sig til at tilbyde:

-         personlig modtagelse,

-         klare og præcise oplysninger,

-         et kompetent og lydhørt personale,

-         høj komfort og en upåklagelig rengøringsstandard,

-         lokale turistinformationer tilpasset dine krav.

Hvilke garantier giver mærket Qualité Tourisme™? 

For at opnå mærket Qualité Tourisme™ skal den serviceydende leve op til en række nationale kvalitetsforpligtelser, der sikrer en optimal tilfredshed.

De erhvervsdrivende, der har Qualité Tourisme™, tager imod feedback fra deres gæster via en systematisk analyse af tilfredshedsundersøgelser og reklamationer.

Med jævne mellemrum underkastes deres ydelser en uanmeldt og uafhængig kontrol. 

Disse procedurer bevirker, at de erhvervsdrivende kan forbedre deres ydelser kontinuerligt og dermed også til stadighed imødekomme kundernes ønsker.

Man kan finde frem til de steder, der har mærket Qualité Tourisme™, på vores partneres hjemmesider eller på hjemmesiden www.qualite-tourisme.gouv.fr (på fransk). 

Bør ses

I nærheden