Vi ses i Saint-Tropez

  • © Atout France/PHOVOIR

    © Atout France/PHOVOIR

Vi ses i Saint-Tropez SAINT-TROPEZ fr

Saint-Tropez er og bliver en mytisk destination.

 

Byen tiltrækker stadigvæk verdens kendisser, sejlere samt folk, der er interesseret i historie, kunst og kulturarv.
Den gamle bydel er kendt for sine hyggelige, små gader, pladser og den verdensberømte lystbådehavn. På det lokale marked finder man provencalske produkter og madvarer.

 

Men Saint-Tropez har også en spændende historie, som man kan få indblik i på Musée de l'Annonciade, fæstningen fra det 17. årh. og Musée des Papillons.
Halvøen Saint-Tropez har en skøn og fredet natur, der indbyder til vandreture langs kysten samt besøg af de højtliggende landsbyer og fantastiske vinområder.
Der udbydes en meget bred vifte af ferieboliger såsom palæer, hyggelige hoteller, bed and breakfast eller feriehuse.

 

Shoppingentusiaster kan få deres lyst styret i de eksklusive tøjbutikker med alle de kendte mærker, der har åbent hver dag i sommersæsonen, og man må heller ikke glemme byens kunsthåndværkere.
Forkæl dine sanser med det lækre, subtile, raffinerede og kreative provencalske køkken, der kombinerer smage fra Middelhavet og resten af verden.


Gå ikke glip af


Efter et spil pétanque på Place des Lices kan man gå op på fæstningen og beundre den flotte udsigt over bugten, byen og havnen.
Bygningsværker: Notre-Dame de l’Assomption samt kirkerne Sainte-Anne og Miséricorde, det gamle vaskehus Lavoir Vasserot og dets brønd, Jarlier-tårnet, slottet Moutte og parken, Emile Olliviers gravsted, Hotel Latitude 43, der er tegnet af arkitekten Pingusson, og den såkaldte Corsaire-trappe.
Museer: Musée de l'Annonciade udstiller moderne kunst af bl.a. Signac, Cross, Matisse, Derain, og i Maison des Papillons kan man se tusindvis af arter såsom apollo-sommerfuglen Apollon Noir du Mercantour.
Der er rige muligheder for vandreture langs kysten, i vinområderne og til bjerglandsbyerne, og man skal absolut besøge det provencalske marked og smage byens specialiteter (tarte tropézienne) og lokale madprodukter.


Transport


 • Banegårdene i Arcs (47 km), Saint-Raphaël (38 km) og Toulon (75 km)
 • Lufthavne:  Nice Côte d’Azur, Toulon og  Saint-Tropez La Môle
 • Motorvej:  A8