Topdestinationer for en romantisk ferie

  • © Atout France/Eric Larrayadieu

    © Atout France/Eric Larrayadieu

Topdestinationer for en romantisk ferie pf

De brede, hvide sandstrande, det turkisblå hav og de forførende dufte af tropiske blomster gør de franske oversøiske destinationer ideelle til en bryllupsrejse eller en romantisk ferie for forelskede par. Fransk PolynesienTahiti og dens øer tiltrækker mange, der ønsker at holde en romantisk ferie. Landskaberne i Fransk Polynesien er så smukke, at de kan forekomme næsten uvirkelige…Forelskede par begynder et nyt kapitel i deres liv her, og derfor er den traditionelle bryllupsceremoni på Tahiti nok den smukkeste gave, man kan give sin kæreste, kone eller mand, hvad enten det drejer sig om en bryllupsrejse, et jubilæum eller bare en fødselsdag. En ny lov er blevet indført, med hvilken det nu er nemmere for udlændinge at blive gift, idet de ikke længere skal opholde sig i Polynesien i mindst én måned forud for ægteskabet. De nygifte kan vælge at bo i luksushytter under kokospalmerne eller i et værelse med al komfort midt ude på den drømmeagtige lagune. Disse hoteller ved stranden eller på pæle passer smukt ind i omgivelserne, og der tilbydes en diskret service, så man kan nyde dette paradis i fred og ro.

Personalet er berømt for deres venlighed, og man kan nu også modtage balneoterapi og wellnessbehandlinger med blandt andet monoï. Denne parfumerede olie er lavet på gardenia (lokalt kaldet tiare). Den har været berømt for sine egenskaber i 2000 år og anses for at være god for både krop og sjæl. Ud over dette kan de forelskede selvfølgelig også bade og dykke i lagunen under trygge forhold. Man kan observere havets rigdomme i to til tre meters dybde med svømmefødder, briller og snorkel. Vil man forære den eneste ene en unik souvenir, kan man besøge en farm, hvor der dyrkes perlemuslinger.  

ET GODT FERIETIP: KIA ORA SAUVAGE

på koraløen RangiroaKia Ora Sauvage tilbyder 5 bungalower på stranden og ligger på Avearahi, en times sejlads og 30 km syd for Rangiroa. Her kan gæsterne nyde en hyggelig og traditionel atmosfære. Der bliver både mulighed for enestående oplevelser og total afslapning med fisketure på havet, besøg på de nærliggende øer, picnic og badning. Om aftenen tændes der olielamper, for den lille ø har ingen elektricitet. 

Ny Kaledonien

Ny Kaledonien har de smukkeste strande, og nygifte par kan også vælge en ny type ferieoplevelse. Øens turistudbydere tilbyder en nomadeferie, hvor man udforsker Grande Terre, Loyalitetsøerne og Ile des Pins.Man ankommer til den blomsterprydede og livsglade by Nouméa og sætter derefter kursen mod den eksotiske ø Ile des Pins med dens luksushoteller. Øerne Lifou og Maré har en vild natur med adskillige uforstyrrede og vilde strande, som er ideelle til forelskede par. Ny Kaledonien er et stykke af Frankrig i Stillehavet med melanesisk kultur og en frodig natur. Her er paradisiske øer, hvor man kan møde de oprindelige folkeslag. Disse har bevaret deres skikke, men deler med glæde deres traditioner med de besøgende. Ny Kaledonien har både regnskov, store vidder, en rig historie og landskaber af en anden verden.I Ny Kaledonien oplever du et autentisk univers, som ikke er ramt af masseturismen, og som har en helt særpræget kultur, sprog og gastronomi. 

Det franske Caribien

Guadeloupe, Martinique og Saint-Martin er mindre fjerntliggende destinationer, men samtidig en original ferie, hvor man kan leje en lille, kreolsk villa, udforske det lokale køkken og opleve festlige aftener med traditionel musik og dans, den såkaldte biguine. Her tilbydes forskellige, spændende ferieformer for unge par såsom udlejning af yachter, lystbåde med indkvartering med eller uden besætning samt krydstogter på luksuøse skibe.  Guadeloupe og dens øer har i de sidste år forbedret hoteludbuddet mærkbart, og forelskede par kan nu vælge et hyggeligt ophold på Créole Beach & Spa 4*, Toubana & Spa 4*, Plantation Resort Golf & Spa 4*, Club Med 4*, Fort Royal 3* samt Tendacayou Home & Spa. På Martinique finder man Suite Villa, Cap Macabou, Plein Soleil og Cap Est Lagoon Resort & Spa, der er blevet tildelt sin femte stjerne. 


Guadeloupe er også kendt for at være en wellnessdestination. Man skal absolut opleve de varme kilder, der udspringer fra vulkanen Soufrière. Af disse kan anbefales Source de Thomas i Bouillante, Les Bains Chauds i Matouba, Les Bains Jaunes i Saint-Claude, Les Bains Sulfureux i Sofaïa og La Source Chaude i Dolé. Mudderbadene på stranden i Babin i Vieux-Bourg på Guadeloupe siges at modvirke gigt og at gøre huden blød og smidig, så det er bestemt også en romantisk omvej værd.  


På øen Saint-Martin kan man nyde et ophold på et spa- og wellnesscenter, heriblandt på Radisson Saint-Martin Resort, Marina & Spa, Samanna eller Marquis Hotel Resort & Spa. 
Vidste du det?En ny lov fra 2009 gør det nemmere for udlændinge at gifte sig. Med denne nye forordning skal man ikke længere opholde sig i den pågældende kommune i mindst en måned forud for ægteskabet, hvis man vil gifte sig på Ny Kaledonien eller i Fransk Polynesien.