• Jura

    Jura

    © Pierre Jouille / CRT Franche Comté

  • © Catherine Demoly / CRT Franche Comté

Vinruten i Jura

Vinruten i Jura jura fr

Juras vinrute forgrener sig og går forbi små byer med vingårde og hyggelige landsbyer i Franche-Comté og gennem forskellige vinområder, hvor man bl.a. fremstiller de kendte vine Vin Jaune og Vin de Paille.

Denne rute på 80 km, der vandt Eden-prisen i 2008 (i kategorien "immateriel kulturarv") samt den franske pris for vinturisme i 2009 (i kategorien "mise en réseau d’acteurs"), giver lejlighed til at besøge museer, klostre, kunsthåndværkeres værksteder og 135 vingårde, hvor man hele året rundt kan deltage i hyggelige vinsmagninger.

 

  • Se de smukke historiske bygningsværker i Arbois, der er vinens hovedstad i Jura og Louis Pasteurs hjemegn, og tag omkring museet for vinområderne og vin i Château Pécauld.
  • Udforsk den lille vinproducerende landsby Pupillin, hvor man fremstiller den berømte vin Ploussard på en lokal druesort, og prøv den pædagogiske rute i vinmarken.  
  • Hold en spisepause i Château-Chalon eller Poligny, der har kvalitetsmærket "Site Remarquable du Goût", hvor man kan smage Frankrigs første AOC-ost (dvs. med beskyttet oprindelsesbetegnelse), den berømte Comté.  
  • Oplev de mange skønne naturseværdigheder såsom vandfaldene i den lukkede dal Baume-les-Messieurs og hulen Grotte des Planches med en underjordisk flod.
  • Vælg destinationen "Vignoble du Jura" med kvalitetsmærket "Vignobles & Découvertes".

 

Uomgængelige seværdigheder

  • Arbois, Poligny og Lons-le-Saunier (Maison de la Vache qui rit®, kursteder og golfbane)
  • Baume-les-Messieurs: Abbaye Impériale, den lukkede dal, vandfald og hule
  • Château-Chalon: Vinkældre og udsigtspunkter
  • Saint-les-Bains: Saltværket Grande Saline (UNESCO's verdensarv) og kursted
  • Sud-Revermont: Ruinerne af slottet Chevreaux, dalen Gizia og Saint-Amour, (apotek og kongelige fængsler)

Related videos

 
 

Sponsored videos