• Korsikas vine er deres helt egne, og man har bevaret de loale korsikanske druer og traditioner.

    © PHOVOIR / Atout France

    Korsikas vine er deres helt egne, og man har bevaret de loale korsikanske druer og traditioner.

    © PHOVOIR / Atout France

Tag på opdagelse på Korsikas vinrute

Tag på opdagelse på Korsikas vinrute Corse fr

Den ældgamle tradition for vinproduktion bliver holdt i hævd på Korsika, hvor du kan smage ædle, lokale druesorter, imens du nyder den enestående natur på Skønhedens Ø.

På Korsika fremstillede man vin allerede i det sjette århundrede før vor tid, og grækerne elskede vin fra Alalia (Aléria). I de sidste mange år har de korsikanske vinproducenter udviklet en produktionstilgang, der sikre kvaliteten og fremhæver de lokale karakteristika.

Ved at sætte fokus på de ædle, lokale druesorter, områdernes forskellige jordforhold og knowhow inden for den nyeste teknologi har man kunnet fremme de forskellige korsikanske vines personlighed og originalitet. Skønhedens ø Korsika producerer derfor meget typiske vine, der er et resultat af det solrige klima, havgusen og højderne.

 

Læs mere om Korsika - oplev den lille ø med den store skønhed

 

Storslået natur og sand nydelse på vinruten på Korsika

Øens vinruter går fra Porto-Vecchio til Ajaccio sydpå og fra Cap Corse til Aléria nordpå gennem de ni AOC-områder på Korsika. Man kan besøge de storslåede og fredede landskaber i bil, på motorcykel, til fods, på hesteryg, på cykel eller på en sejlbåd, og der tilbydes en lang række aktiviteter omkring vin undervejs langs den korsikanske vinrute.

Der bliver selvfølgelig også tid til hyggelige spisepauser, hvor man kan smage Korsikas specialiteter, og til festlige begivenheder omkring vin såsom festen for Saint Martin, der kombinerer det religiøse med det traditionelle.

Korsikas vinruter er en sand nydelse med store naturoplevelser ved bjergsøerne og fyrreskovene, de små bugter med sandstrande og et krystalklart hav, klipper af rød porfyr og den vilde maki.

 

Uomgængelige seværdigheder

  • De lokale korsikanske landbrugsmarkeder, som fejrer oste, vin, kastanjer og honning.
  • De korsikanske naturseværdigheder som er på UNESCO's verdensarvsliste: Naturreservatet i Scandola, Girolata-bugten og les Calanques de Piana
  • Fortidsminderne på Middelhavskysten: Filitosa, Cucuruzzu og Capula

Vinkurser hver torsdag i Ajaccio på Korsika

Hvert år fra juli til september organiserer turistbureauet i Ajaccio besøg til vinområderne med Rapahël Pierre, der er præsident for den korsikanske vintjenerforening. Her lærer man at genkende en AOC-vin fra Ajaccio efter et besøg i en vinkælder, på et lager eller i vinmarken.