Paris - Île-de-France: Masser af romantik

  • © Atout France/Jean François Tripelon−Jarry

Paris - Île-de-France: Masser af romantik paris fr

Lysenes by Paris og omegnen Île-de-France giver rige lejligheder til at indsnuse den franske livsstil. Man skal bare følge Seinen, der fungerer som en romantisk rød tråd, forbi de mest imponerende seværdigheder og flotte kvarterer med deres forskellige stemninger. Paris er hovedstaden for kultur, mode, design og moderne kunst, men omegnen er lige så spændende!

Frankrigs hovedstad er verdens mest romantiske by og samtidig et shoppingmekka og gastronomiens højborg.

En tur til Paris skal selvfølgelig inkludere Eiffeltårnet, Notre-Dame og kirken Sacré-Coeur. Men man bør også gå sig en tur i Montmartres brostensbelagte gader. Der skal helst afsættes tid til at besøge de mange museer, og dem er der et væld af. Desuden finder man et næsten uendeligt program af kulturelle og festlige events, der vidner om Paris' konstante kreative gejst.

Gå ikke glip af

  • Museum national d'Histoire NaturelleDet naturhistoriske museum i Jardin des Plantes har en stor plante- og insektsamling samt skeletter af dinosaurer og udstoppede dyr.

  • Pompidou-centret: Denne særprægede og modernistiske bygning er ramme for et af verdens største museer for moderne kunst.

  • Garnier-operaen: Tøv endelig ikke med at overvære en opera eller en ballet i dette smukke og overdådige operahus.

  • Musée de l'Orangerie: Museet ligger i Tuileries-haven og besidder en stor samling af impressionistiske og postimpressionistiske værker.

  • Museet Jacquemart-André: Dette museum ligger på Boulevard Haussmann i et pragtfuldt palæ fra sidste halvdel af det 19. årh. og udstiller en rig samling af kunstværker.

  • Shopping i Marais-kvarteret: Tag en afstikker fra de brede avenuer, og gå en tur i et af de mange kvarterer med designer- og modebutikker. Et af disse er Marais-kvarteret. Her kan man virkelig få fornemmelsen af de nye trends. I kvarteret Haut Marais har mange unge kunstnere åbnet butikker eller værksteder, der ligger side om side med de mest eksklusive mærker, og det er absolut en afstikker værd!

  • Choux d´enfer i Paris: Gourmet-ideen af de kendte kokke Alain Ducasse og Christophe Michalak er blevet en realitet. Street food er oppe i tiden. I Frankrig, er det mest almindeligt at stoppe forbi bageren i løbet af dagen for at tilfredstille sin lille sult. Det var denne observation der fik Alain Ducasse til at få ideen om at starte et koncept der blander street food kulturen med den franske tradition.

 

Île-de-France

Paris' omegn har fået sit navn på grund af de mange floder, der gennemstrømmer den. Det er en naturdestination med masser af parker og skove såsom skoven i Vincennes, Fontainebleau og Chevreuse-dalen, hvor mange impressionistiske malere har holdt til. Men Île-de- France er også en ungdommelig og multikulturel region, der er kendt for sine dygtige designere i hele Europa.

Gå ikke glip af

  • Slottet og parken i Chantilly: Det kan absolut anbefales at besøge dette slot med et museum, en park og en tilhørende skov på 8000 hektar.

  • Slottet i Thoiry: Her kan både børn og voksne opleve 130 dyrearter på 150 hektar lige ved siden af et overdådigt slot.

  • Slottet Vaux Le Vicomte: Dette slot blev bygget i det 17. årh. til Fouquet, der var finansminister for Ludvig 14., og det kom til at inspirere bygningen af Versailles.

  • Villa Savoye i PoissyVillaen, der også kaldes “Les Heures Claires”, blev opført i perioden mellem de to verdenskrige og er et perfekt eksempel på modernistisk arkitekter ifølge Le Corbusier.

  • Slottet i Auvers sur Oise - Her kan man se værker af de store impressionistiske malere såsom Van Gogh, Monet, Degas og Renoir, der kom til at præge både denne landsby og hele kunsthistorien.

  • Slottet i Versailles

  • Domkirken i Saint Denis

  • Slottet i Maisons

  • Slottet i Rambouillet

  • Slottet i Vincennes

  • Slottet og parken i Fontainebleau

  • Den middelalderlige markedsby Provins

Bør ses

I nærheden