Domkirken Notre-Dame i Paris

  • Notre-Dame i Paris

    © Paris Tourist Office/Marc Bertrand

    Notre-Dame i Paris

    © Paris Tourist Office/Marc Bertrand

  • Notre-Dame i Paris

    © Paris Tourist Office/Daniel Thierry

    Notre-Dame i Paris

    © Paris Tourist Office/Daniel Thierry

  • Inde i domkirken

    © Paris Tourist Office/Marc Bertrand

    Inde i domkirken

    © Paris Tourist Office/Marc Bertrand

  • Rosevindue

    © Paris Tourist Office/Amélie Dupont

    Rosevindue

    © Paris Tourist Office/Amélie Dupont

  • Notre-Dame i Paris om natten

    © Paris Tourist Office/Amélie Dupont

    Notre-Dame i Paris om natten

    © Paris Tourist Office/Amélie Dupont

Domkirken Notre-Dame i Paris Parvis Notre-Dame - Place Jean-Paul II 75004 Paris fr

Notre-Dame de Paris - Hvor stenene fortæller en historie

850 års historie gør indtryk!

Domkirken Notre-Dame er del af verdensarven og på samme tid historisk samlingspunkt, grundpille i kunsten og spirituelt fundament. En tur til Paris er ikke komplet uden et besøg i denne smukke kirke. Lad os begynde...
Når man indfinder sig på pladsen foran kirken, på Cité-øen, fornemmer man en indre andægtig stilhed. Lidt ligesom når man skal til at åbne en bog.
Notre-Dame de Paris har fortalt mange historier siden opførelsen i 1163. Kirken fremstår som både bibel og moralprædiken, men ordene er erstattet af billeder og symbolske figurer og former. Formerne kendetegnes af deres enkelthed og geometriske renhed. De er essensen af fransk kunst fra middelalderen. 2 århundreders arbejde og blanding af forskellige gotiske stilarter som giver et billede af det middelalderlige Paris.
Formernes skønhed gør, at deres symbolik kan aflæses af besøgende fra hele verden, ligegyldigt hvilken religion de har, og om de er troende eller ikke-troende. Stedets universelle karakter fascinerer alle dets besøgende.

Facaden

Tre indgangspartier byder dig indenfor i en af verdens smukkeste kirker i gotisk stil. Tre portaler af forskellig størrelse og fyldt med allegorier: Dommedagsportalen (i midten), Sankt Annas portal hvor Jomfru Maria og Jesusbarnet fremtræder (til højre), samt Jomfru Marias portal (til venstre).
Under balustraden, i samme højde som det største rosevindue, strækker det brede kongegalleri sig. Her ser man 28 statuer af konger, som regerede før Jesu fødsel.
Tårnenes skønhed
Kig nu op... de to majestætiske tårne fra det 13. århundrede knejser over Paris' himmel.
Efter at have forceret 387 trin kan du lettere stakåndet stå ansigt til ansigt med kirkeklokken Emmanuel, den største klokke i bygningen. På vejen op vil du desuden passere kimære-galleriet. Fremstillingerne af disse uhyggelige skabninger kan få smilet frem, få det til at løbe dig koldt ned ad ryggen, eller måske give dig en følelse af beundring. Stryge, den mest berømte gargoil, symboliserer natten og ondskaben.

De tre rosevinduer

Så er det tid til at træde indenfor for at lære lidt om perspektiv og lyseffekter.
Gå ikke glip af de tre rosevinduer, især hovedværket det sydlige vindue, som troner på tværskibets facade. Glasrosen på 12,9 meter i diameter filtrerer lyset og fremhæver den storslåede arkitektur. De enorme og betagende søjler bærer vægten af den 33 meter høje hvælving.


Skatte fra Jesu Korsfæstelse

Som et smykkeskrin gemmer kirken på forskellige skatte. I sakristiet, som åbner korets sydlige afsnit, finder man et helgenskrin, som indeholder, hvad der menes at være Jesu tornekrone.
Af andre relikvier kan man se en splint af korset og et søm fra Jesu korsfæstelse.


Victor Hugo

Verdslig eller religiøs, belærende og mystisk, således har domkirken spillet en variende rolle gennem historien, men den forbliver for altid en scene for menneskehedens teaterstykke og et unikt hjemsted for Guds tilbedere.
Victor Hugo gjorde kirken til kulisse for personerne i sin fortælling om klokkeren fra Notre Dame, og i dag er Esmeralda, Frolo og Quasimodo blevet figurer, som de fleste kender til eller har hørt om.


Adresse

Cathédrale Notre-Dame de Paris
Parvis Notre-Dame - Place Jean-Paul II
75004 Paris 

Bør ses

I nærheden