Vores udvalg 2013/2014

Vores udvalg 2013/2014 les menuires fr

> Gå til forsiden om Skifrance.dk

 

Alpe d´Huez

Skisportsstedet Alpe d’Huez slår dørene op for den kommende vintersæson den 6. december og frem til den 26. april kan du nyde godt af de 250 kilometer pister. Det 800 hektar store skiområde med en niveau forskel på 2210 meter henvender sig til alle niveauer.

Kun en times kørsel fra Grenoble lufthavn ligger det solrige Alpe d’Huez med skiløb fra 1.860 meters højde til Pic Blanc, der ligger i 3.300 meters højde. Hører du til dem, der vil andet og mere end skiløb, kan du vælge blandt mange tilbud. Kulturelle som sportslige. Prøv for eksempel den store udendørs skøjtebane på 1.500 m2. 

Alpe d’Huez har betegnelsen Famille Plus Montagne. 

Vidste du, at Alpe d’Huez har anlagt 2 beskyttede områder for nybegyndere og børn, hvor man kan lære at stå på ski eget tempo? 4 lifter kan benyttes gratis.

 

Les Menuires

Les Menuires, en del af området De Tre Dale åbner den 7. december, og du kan muntre dig på de 160 kilometer pister (for hele området er det 600 km pister) indtil den 25. april. Omkring halvanden times kørsel fra Chambery og Grenoble ligger verdens største skiområde, De Tre Dale for dine fødder. Uanset om du er øvet skiløber eller nybegynder, vild med off-piste eller bare vil nyde bjerglandskabet, så er Les Menuires stedet for dig. 

Les Menuires tlibyder ski-in/ski-out, så når du forlader din bolig er det på med skiene og så af sted fra 1.850 meter til 3.230 meter. Du vælger, efter niveau, frit mellem 6 sorte pister, 24 røde, 37 blå og 12 grønne pister og hele 28 km langrendspister.

Les Menuires har betegnelsen Famille Plus Montagne.

Vidste du, at 50 % af området kan dækkes af de 411 snekanoner?

 

Valloire

Valloire åbner fra den 21. december til den 18. april og har 150 km pister, som du kan benytte fra 1.430 meter til 2.600 meters højde. Du fornemmer landsbyens charme, når du går rundt på gaderne i Valloire, uanset om du er på udkig efter tøj eller baguette. 

Blot 100 km fra Chambéry lufthavn og 130 km fra Grenoble lufthavn ligger Valloire klar til at tage imod dig og din familie.

Udover skiløbet finder du skøjtebanen, paragliding kan du også prøve, eller hvorfor ikke afslutte skiløbet med en film i den lokale biograf?

En tur på snesko eller hundeslæde er der også mulighed for. 

Vidste du, at hvert år i januar mødes skulptører fra hele verden for på tre dage at omdanne sneblokke på 4 x 4 m til enorme skulpturer?

 

Se tilbud fra vores partnere - Klik her

 


Læs videre på 

www.skifrance.dk

www.alpedhuez.com

www.lesmenuires.com

www.valloire.net

 

Flere oplysninger