Languedoc Roussillon

  • Pont du Gard

    Pont du Gard

    © Atout France/Pascal GrØboval

  • Pyrénées Orientales

    Pyrénées Orientales

    © Atout France/Franck Charel

  • Aigues-Mortes

    Aigues-Mortes

    © Atout France/Patrice Thibault

  • Aigues-Mortes

    Aigues-Mortes

    © Atout France/Patrice Thibault

Languedoc Roussillon 34000 Montpellier fr

Den sydfranske region Languedoc-Roussillon er imødekommende, festlig og hyggelig. Den er forbundet med Paris via TGV (en tur på tre timer), den internationale lufthavn i Montpellier samt ad kanalen viaduc de Millau og besidder en stor variation af landskaber og traditioner.

Smukke landskaber og stolte traditioner 

Langs regionens Middelhavskyst, der er 220 km lang, ligger der snesevis af feriebyer ud til de fineste sandstrande, hvor man kan dase og svømme.  Man kan udforske udløberne af Cevennerbjergene til fods, på æselryg eller med damplokomotiv. Skiområderne i Pyrénées-Orientales og Aude tilbyder omkring 200 kilometer skipister. Der er mulighed for at ro i kano og kajak i kløfterne i Tarn eller cykle langs Canal du Midi, hvor man ikke må gå glip af de smukke sluser ved Fonserannes.

De romerske bygningsværker Pont du Gard, Arènes de Nîmes og  de arkæologiske udgravninger i Ensérune kan beundres langs Via Domitia. Regionens kendte bygningsværker vidner om magt og religion: Klostret Chartreuse de Villeneuve-lez-Avignon, Palais des rois de Majorque, middelalderbyen Carcassonne og Palais des archevêques de Narbonne... Château de Peyrepertuse og Puilaurens fortæller katarernes tragiske historie. Nyd den storslåede udsigt over landskaberne i Languedoc-Roussillon fra Observatoire du Mont-Aigoual. Fæstningen Citadelle de Mont-Louis, der blev opført af Vauban, skulle vogte over samme grænse som borgen Forteresse de Salses. Fornem den fredfyldte atmosfære i klostret Monastère de Gellone. I Montpellier ligger den moderne arkitektur i kvartererne Antigone og Odysséum side om side med de historiske bygningsværker.

Madoplevelser i Languedoc 

Languedoc-Roussillon er især kendt for sine skaldyr (venusmuslinger, østers og muslinger fra Bouzigues) og ostene pélardon, bleu des causses samt tome. Andre regionale specialiteter omfatter pâtés de Pézenas, tielle sétoise, oliventypen  picholine, cassoulet fra Castelnaudary og kagerne rousquilles catalanes. Hertil kommer salt og ris fra Camargue samt de berømte vine fra Fitou, vine fra Corbières, hedvinen  muscat de Lunel og vinene fra Côtes du Roussillon. Alle disse kvalitetsrige produkter kan også findes på regionens mange farvestrålende markeder.

En festlig region 

Der er ubegrænset fest og stemning til Féria de Pentecôte, festlighederne i perioden omkring vinhøsten i Nîmes og under Féria d'Alès. Festival de Carcassonne, Festival de Nîmes og Nuits musicales d'Uzès afholdes i sommersæsonen. Af sportsbegivenheder kan omtales ridekonkurrencen Rencontres Equestres Méditerranéennes og Championnat du Roussillon de Pétanque og inden for kunst og kultur Printemps des comédiens samt Festival International du Roman Noir.

Der er et væld af oplevelser i vente for familier med børn i Bambouseraie de Prafrance, dyreparken i Sigean, den zoologiske have i Montpellier, Aven Armand samt ulvereservatet i Gévaudan.

Languedoc-Roussillon er en kontrastfyldt og sanselig region med både hav, bjerge, livlige storbyer, kalkholdige højsletter, en tusindårig historie og futuristisk arkitektur. Længere væk fra kysten finder man de mange vindistrikter og et traditionelt Middelhavskøkken.

Hold ferie, eller tag på en weekendtur til det solrige Languedoc-Roussillon.

Pressen skriver: 

 

Related videos

 
 

Sponsored videos

 
 
 
 

Läs också