Fransk juleopskrift: Buche de Noël

Bag den franske julekage Buche de Noël, der ligner en træstamme. Her får du opskriften!

1 styk – ca. 12 pers.)

Dej
4 store æg
120 g sukker
65 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
40 g kakao

Fyld
100 g mørk chokolade
1 dl piskefløde
1 æg, delt i blomme og hvide
2 spsk. sukker

Overtræk
75 g mørk chokolade
60 g blødgjort smør
160 g flormelis
2 tsk kakao
¼ dl piskefløde
Lidt vaniljesukker eller -ekstrakt

Del æggene i blommer og hvider. Pisk blommerne med sukker, til de er helt lysegule. Pisk hviderne med et rent piskeris i en anden skål. Sigt mel, bagepulver og kakao i blommerne og fold det rundt.

Fold til sidst de stiftpiskede æggehvider i dejen og kom det hele i en bagepapirbeklædt form med målene 23 x 32 og bag dejen ved 180° i 12-15 min. Læg dejen på sukkerdrysset bagepapir og fold den rundt, så den afkøler i facon.

Lav imens chokoladefyldet. Smelt chokolade og fløde sammen i vandbad og pisk æggehviden stiv i en skål. Når chokoladen er let afkølet røres blommen sammen med sukker i chokoladen, og så foldes den stiftpiskede hvide i cremen. Lad den afkøle helt. Rul kagen op og smør fyldet på. Rul rouladen sammen igen.

Nu laves overtrækket ved at smelte chokoladen og afkøle den. Rør smør med halvdelen af flormelis og kakao og tilsæt så langsomt den smeltede, nu afkølede chokolade. Kom mere flormelis i og pisk smørret luftigt med fløde og smag til med vanilje. Smør så smørcremen på rouladen, der lige trimmes i enderne. Og træk med en gaffel, så der laves barkriller i rouladen. Hold afkølet.

Mere information, klik her (Eksternt link)

Paris