FIFAs VM i kvindefodbold: Et springbræt for kvindesport

Afholdelsen af FIFAs Verdensmesterskaber i kvindefodbold symboliserer værdier, som kan videreføres på internationalt plan. Det massive fokus på kvindefodbold vil sandsynligvis være med til at ændre den generelle samfundsopfattelse af kvinder i sportens verden. FIFAs VM i kvindefodbold finder sted fra d. 7. juni til d. 7. juli 2019.

Både i Frankrig og i resten af verden bliver 2019 kvindefodboldens år. Under sloganet ”Dare to shine” sætter dette ottende FIFA verdensmesterskab i kvindefodbold lighedstegn mellem kvinde- og mandefodbold. Mesterskaberne bidrager derved til at selvstændiggøre unge piger og kvinder i sportens verden.

Håbet om at vinde FIFAs Verdensmesterskaber i kvindefodbold

På kvindernes internationale kampdag i Paris blev sløret løftet for plakaten, der er mesterskabernes image udadtil. Beskeden fra FIFA er ikke til at tage fejl af: Hvert hold stiller med en imponerende kampgejst og målbevidsthed. Der er ingen tvivl om, at hvert eneste af de 24 deltagende hold vil gøre deres ypperste for at vinde!

FIFAs VM i kvindefodbold 2019 afholdes fra d. 7. juni til d. 7. juli 2019. 24 hold vil over 52 kampe dyste om titlen som verdensmestre. Følgende ni franske byer lægger stadion til: Grenoble, Le Havre, Lyon, Montpellier, Nice, Paris, Reims, Rennes og Valenciennes.

Flere
ideer